Huset i Tranehusene efter skyderiet, hvor der kunne spores flere skudhuller.
Huset i Tranehusene efter skyderiet, hvor der kunne spores flere skudhuller.
Foto: Mathias Øgendal.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politiet søger vidner: Hus beskudt to gange

Ingen personer er kommet til skade

To gange inden for de seneste døgn er der blevet skudt mod et hus på Tranehusene 4 i Albertslund.

Første gang der blev skudt var mandag kl cirka halv et om natten, og igen natten til tirsdag klokken 01.20.

I forbindelse med skyderiet blev flere ruder i huset knust, men ingen personer er kommet til skade. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

I timerne efter arbejdede politi med hunde i området, og der kunne spores flere skudhuller i husets døre og vinduer.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner:

“Hvis nogen har set noget i forbindelse med skyderierne eller i øvrigt kender til sagen, så hører vi meget gerne om det”, siger politikommissær Ole Nielsen, der samtidig oplyser, at der ikke er noget i efterforskningen der tyder på bandekonflikt, men at politiet fortsat efterforsker motivet.

Københavns Vestegns Politi har øget patruljeringen i området, men har ikke yderligere kommentarer i øjeblikket, af hensyn til efterforskningen.

Københavns Vestegns Politi kan træffes på telefon 114 eller 43861448.

Publiceret: 03. April 2018 16:58
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt