Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politiformand: Jesper vil være i vores tanker altid

Kolleger fulgte både "professionelt" og på tilhørerpladserne retssagen mod 27-årig for drab på politiassistent Jesper Jul

Da retssagen om drabet på politiassistent Jesper Jul i sidste uge fandt sted i Glostrup Ret, sås flere betjente i og omkring retsbygningen. De var der ikke kun i form af ““professionelt arbejdende”, der skule eskortere og bevogte den tiltalte, men også på tilhørerpladserne.

“Nogle var i arbejdstøjet, andre mødte frem i civil, for efter eget ønske at kunne følge sagen”, som Jørgen Jensen, formand for Vestegnens Politiforening og tillidsmand på politigården, udtrykker det.

Han ser ikke noget problem i, at kolleger til den dræbte Jesper Jul var sat på bevogtning af den tiltalte - fem-seks betjente var på arbejde alle dagene i retsbygnignen.

“De var udvalgt, så det ikke var nogen der havde arbejdet tæt sammen med Jesper.”

Jørgen Jensen er ikke i tvivl om, at politifolkene som altid var i stand til at agere professionelt, selv om det var en dræbt kollega, sagen drejede sig om.

Men at der er følelser i sagen, lægger han heller ikke skjul på:

“Jeg har det selv sådan, at hver morgen når jeg kører ind på p-pladsen ved politigården, så tænker jeg på Jesper. At det var her, han blev skudt ned. Sådan tror jeg, vi alle har det.”

Han vil ikke kommentere den konkrete dom, men fremhæver, at sagen naturligvis har sat sit præg på arbejdsmiljøet på politigården. Samt ændret på sikkerheds-procedurerne:

“Der er kommet mere video-overvågning, spejle og lys på parkeringspladsen.”

Publiceret: 19. September 2017 08:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt