Citelum Denmark skal stå for drift og vedligeholdelse af udebelysningen i Albertslund. Arkivfoto
Citelum Denmark skal stå for drift og vedligeholdelse af udebelysningen i Albertslund. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Privat entreprenør overtager driften af byens lys

Albertslund Kommune har indgået aftale med Citelum Denmark om drift og vedligeholdelse af udebelysningen i Albertslund

Albertslund Kommune har indgået en 3-årig kontrakt med Citelum Denmark A/S om drift og vedligeholdelse af udebelysningen i kommunen.

Det drejer sig om ca. 8.450 lysarmaturer placeret på offentlige veje, lokalveje og stier, hvor udebelysningen skal sørge for, at borgerne kan færdes både sikkert og trygt.

Citelum Denmark er i forvejen ansvarlig for drift og vedligeholdelse af udebelysningen i Københavns Kommune, på Frederiksberg og i Hillerød Kommune.

Derudover leverer virksomheden også ny, energieffektiv belysning samt smart city-relaterede projekter til kunder i den offentlige og private sektor.

”Vi er meget stolte over og glade for, at Albertslund Kommune har valgt os som partner på gadebelysningen. Vi ser frem til et succesfuldt og langvarigt samarbejde”, siger CCO i Citelum Denmark, Peter Rødgaard i en pressemeddelelse i forbindelse med kontraktunderskrivelsen.

I Albertslund siger driftsleder Steen Westring fra Albertslund Forsyning: ”Vi har fået både tekniske og økonomiske forbedringer med kortere fejludbedringstider i vores nye aftale, så vi ser også frem til et godt samarbejde med Citelum”.

Hvis Albertslund Kommunes borgere oplever fejl på belysningsanlægget, kan de bruge Giv et praj på kommunens hjemmeside eller via App'en. I akutte tilfælde, for eksempel ved fare for stød, uden for normal arbejdstid kan der ringes på 33 98 62 26.

brie

Publiceret: 15. April 2018 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt