Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Radikale om lukkeuger: Nu går der valgkamp i den

SF er pludselig stærk modstander af noget, man er gået med i forlig om, mener Dennis Schmock

"Nu er der godt nok gået valgkamp i den, og ikke rigtigt på de gode måde.”

Sådan lyder meldingen fra Dennis Schmock (Rad.), efter SF har opfordret partierne bag budgetforliget - der udover SF tæller S, R, K og DF - til at få kigget nærmere på de tvungne lukkeuger i SFO'er og klubber.

En melding der kommer efter vi i AP i sidste uge omtalte en kritik fra både SFO-råd, skolebestyrelser og BUPL af ordningen.

“SF har pludselig meldt sig på banen som stærk modstander af lukkeugerne. Vi fra det Radikale venstre er heller ikke begejstrede for dem, men både vi, SF, DF, og S accepterede dem i budgetforhandlingerne for 2017”, siger Dennis Schmock, og fortsætter:

“Det gjorde vi fordi Albertslunds Kommunes økonomi er dårlig. Det var den i 2016. Det er den også i 2017. På tirsdagens kommunalbestyrelsesmøde har vi førstebehandling af budgettet for 2018. Der er ingen der ønsker at sige det, men kommunens økonomi er stadigvæk elendig.”

Dennis Schmock er ikke i tvivl om, at der bliver brug for at finde sparekniven frem:

“Hvis ikke der bliver sat hårdt ind med besparelser i 2018 – og det gør der næppe i et valgår – så har vi cirka to år før hele opsparingen er opbrugt som følge af overforbrug. Det betyder at vi vil blive nødt til at gennemføre endnu hårdere besparelser i 2019, men det er jo heldigvis på den anden side af valget – også er det jo for sent for vælgerne at straffe en.”

Men Dennis Schmock afviser ikke, at at Radikale vil se nærmere på mulighederne med lukkeugerne:

“Vi vil i forbindelse med budgetforhandlingerne arbejde hårdt på at forringelserne på børne- og ungeområdet bliver rullet tilbage, herunder at få lukkeugerne lukket. Det koster dog 1,6 millioner at fjerne besparelserne. Det er i sig selv ikke store penge – men det er oveni den ret store sum penge der skal spares for at bringe økonomien på ret kurs."

Publiceret: 09. September 2017 03:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt