Jørgen Poulsen startede Vikingelandsbyen. Næste uge stopper han som leder og overdrager øksen og tronen til stedfortræder Klaus Myntzberg.

Jørgen Poulsen startede Vikingelandsbyen. Næste uge stopper han som leder og overdrager øksen og tronen til stedfortræder Klaus Myntzberg.

Københavns Universitet hylder VikingeJørgen

Saxo-instituttet tilegner et stort seminar om vikingetiden til ære for den afgående leder af Vikingelandsbyen i Albertslund

Arkæologerne på Københavns Universitet holder fredag et stort seminar til ære for Jørgen Poulsen, afgående leder af Vikingelandsbyen i Albertslund.
"Vi vil fejre Jørgen Poulsen og den eksperimentelle og formidlende arkæologi, som han og Vikingelandsbyen har praktiseret og udviklet i de forløbne tyve år", siger Henriette Syrach Lyngstrøm
Lektor i arkæologi, Saxo-instituttet, Københavns Universitet.
"På seminaret fremlægger 30 engagerede forskere nye resultater og aktuelle problemstillinger indenfor Danmarks vikingetid: arkæologer, historikere, håndværkere og repræsentanter for naturvidenskaberne – fra studerende til professor emeriti. Vi brænder alle sammen for vikingetid. Og vi formidler vores viden kort og præcist.I virkeligheden var der mange flere, der gerne ville have været med, så derfor udgiver vi samme dag en bog med alle bidragene. Denne bog tilegnes også Jørgen Poulsen og hans arbejde med Danmarks vikingetid", siger Henriette Syrach Lyngstrøm.
Mange emner
Emnerne på seminaret og i bogen er mange, men det grundlæggende spørgsmål er: Hvad er 'vikingetid'?
For ved vi egentlig, hvad det er? Vi er i tvivl, fordi 'vikingetid' ikke som begreberne 'sten-', 'bronze-' og 'jernalder' tager udgangspunkt i materialet, men er en konstruktion, der blev sat som et plaster henover en såret dansk selvbevidsthed, dengang vi tabte Slesvig i 1864. Danskerne skulle varme sig ved tanken om en tidligere nordisk storhedstid.
Vikingerne selv, de kaldte sig ikke for 'vikinger'. Og hvilket land var det, de kaldte for 'Danmark'?
Jørgen Poulsen er i øvrigt første gæsteforelæser på seminaret.
Han fortæller - naturligt nok - om Vikingelandsbyen, et historisk værksted gennem 20 år.
brie

Publiceret 19 February 2013 09:13

SENESTE TV