Kunstkommentar:

Hungermarchen

Albertslundere skriver på skift om Jens Galschiøtts debatskabende skulpturer, der 14. maj kommer til byen

Af
Af Povl Markussen

Agenda Center Albertslund:

Kloge mennesker har regnet ud, at vi på kloden de næste 40 år skal producere lige så mange fødevarer, som samtlige generationer tilsammen har sat til livs i de forgangne 10.000 år. Nu er det ikke just afgørende, om vi lige ender på 37, 40 eller 43 år, det afgørende er, at behovet for fødevarer er eksploderende og bliver bekymrende kolossalt! Kombinationen af at vi bliver flere og flere mennesker, at vi spiser mere og mere kød, at vi smider mere og mere mad ud, og at vi samtidig begynder at bruge flere og flere afgrøder til energiformål i takt med, at olien slipper op, stiller os overfor kvalitativt helt nye udfordringer – og Jens Galschiøts skulptur ”Hungermarchen” slå ned lige der. Den giver problemstillingen menneskelige ansigter. Den viser de menneskelige konsekvenser. Den skærer problemstillingen ud i bronze og gør den uomgængelig, når man først er stødt på den. Galschiøt minder os om, at vi ikke bare kan lukke øjnene for udfordringen. Minder os om, at hvis verdens ubalancer ikke bliver ændret, vil desperate ofre i stigende tal banke på vores dør. Og hvad gør vi så? Er vi villige til at åben fortets porte, så sultne mennesker kan strømme ind og dele goderne ved vores bord? Den spæde flygtningestrøm over Middelhavet til Sydeuropa, Grækenland, Italien har for længst besvaret det spørgsmål.
Men kan vi i vores humanistiske selvforståelse så acceptere tingenes tilstand, acceptere de kolde facts: At der er mennesker, tusindvis af mennesker, millioner af mennesker, der kommer til at dø af sult, fordi vi ikke vil ændre den måde, vi i dag udnytter naturen? Fordi vi vil insistere på at overfiske havene, nedbryde muldlaget, fælde skovene og opvarme atmosfæren, så ørkner spredes mens andre områder oversvømmes.
”Hungermarchen” er en påmindelse om, at vi er nødt til at finde en anden løsning. Vi er nødt til at udnytte naturens ressourcer med omtanke. Vi er nødt til at opbygge naturen, gøre den mere robust, hvis den skal kunne blive ved med at brødføde alle mennesker - og ikke bare i de næste 40 år. Vi er nødt til at tænke naturen som en stor bankbog. Bankbogen kan vi hæve af og leve godt og sjovt for i lang tid, men ingen bankbog, heller ikke naturens, er stor nok til, at vi kan hæve af den for altid. Vi er nu nødt til at sætte ind på kontoen og omstille os til at leve af renterne. Jo mere vi sætter ind, jo bedre vi beskytter havene, muldlaget og skovene, jo bedre vi er til at beholde næringsstofferne i naturens kredsløb, jo mindre vi forurener naturen så den ikke mistrives, og jo bedre vi forsvarer dens mangfoldighed, dens robusthed, jo bedre vi i det hele taget passer på den, jo større et afkast vil den kunne give os. Jo mere mad vil den kunne producere til os. Der skal mere ind på naturens store bankbog. Alternativt er at sende millioner på Hungermarch.
Alt for mange kunstnere koncentrerer sig i dag om det behagende eller det outrere for at skille sig ud. De bliver hurtigt ligegyldige. Galschiøt er af en anden støbning. Hans skulpturer er ikke ligegyldige. Han er ikke bange for holdninger. Han insisterer på sine holdninger. Hans kunst er opbyggelig og øjenåbnende. Den er ærlig og nødvendig! Når vi andre glemmer virkeligheden, er det godt vi har Galschiøt!

Kunstkommentarer

14. maj ankommer billedhuggeren Jens Galschiøtts skulpturer til Albertslund. I anledning af den store udstilling, der finder sted i hele kommunens byrum, vil en række albertslundere i den kommende tid kommentere udvalgte skulpturer. Jens Galschiøtts værker er stærkt debatskabende. Der er fernisering på den store udstilling fredag den 24. maj fra kl. 16-19.

Publiceret 11 May 2013 09:00

SENESTE TV