Til lykke med den blå hue. Jens Andreas Bendix Hansen lykønskes af VUCs direktør, Ole Fabech.

Til lykke med den blå hue. Jens Andreas Bendix Hansen lykønskes af VUCs direktør, Ole Fabech.

31-årig er årets første student

Jens Andreas Bendix Hansen er udklækket fra VUC Vestegnen

Hvis du tror årets første student altid er sådan en 19-20 år gammel, så tro om igen.
For den 31-årige Jens Andreas Bendix Hansen kan bryste sig af den titel. Han er nu udklækket fra VUC Vestegnen, der som bekendt benyttes af voksenkursister.
Manden med den blå hue er fra Albertslund, og huen blev sat på hans hoved mandag den 3. juni kl. 14.25. Her havde Jens Andreas Bendix Hansen været oppe i sit tværfaglige eksamensprojekt i psykologi og samfundsfag.
Det indbragte ham et 7-tal til et eksamensbevis, som ellers er spækket med 10- og 12-taller, og det var Jens godt tilfreds med. Nu kan han nemlig komme videre og læse psykologi, som han længe har drømt om.


"For meget krudt bagi"

Om sin baggrund fortæller Jens, at han ikke var særligt glad for folkeskolen:
"Jeg havde for meget krudt bagi. Allerede fra 4.-5. klasse stak jeg rent fagligt af fra mine kammerater og kedede mig i timerne. Jeg blev holdt tilbage af, at alle skulle være på samme niveau. Lærerne bad mig bare sidde stille og forholde mig roligt. Jeg skulle bare have haft lov til at løbe ned i skolegården og sparke til en bold, men sådan var det ikke", fortæller han.
"Da jeg var færdig med skolen i starten af 00'erne var der stor efterspørgsel på arbejdskraft, så jeg blev chauffør. Men efter nogle år tænkte jeg, at hvis man vil have råd til to ferier om året og til at forsørge en familie, så er man nødt til at uddanne sig."
Det bragte ham til VUC Vestegnen. Her har Jens ideløbende med at han har læst HF på VUC Vestegnen arbejdet som både IT-konsulent og telemarketingmedarbejder.
due

Publiceret 04 June 2013 09:45