Tage Dræbye er død

Politiker og journalist Tage Dræbye sov stille ind mandag morgen

Tage Dræbye sov stille ind i sit hjem mandag morgen. Det oplyser hans familie.
Tage Dræbye var i en årrække en markant journalist på Albertslund Posten, hvor han som ny tilflytter til Albertslund tog engageret del i sin by og dens debat.
Han var politiker og medlem af De Radikale. Han var tidligt med til at markere en ny-radikal linje i partiet.
Han blev medlem af Folketinget og sad desuden i Albertslund Kommunalbestyrelse i en årrække.
Senest var Tage formand for Integrationsrådet i Albertslund, inden posten blev overtaget af Karen Tobisch.
Tage har længe døjet med sygdom, og de sidste tre uger er det gået hastigt ned ad bakke.
Tage ønskede at dø i hjemmet, og det ønske fik han opfyldt.
Tage var et begavet, engageret og yderst behageligt menneske, som vil blive savnet af os alle.
brie

Publiceret 28 October 2013 00:00