Der faldt flere spændende aftaler på plads under mødet på Herstedøster Skole.

Der faldt flere spændende aftaler på plads under mødet på Herstedøster Skole.

Mange vil med i fællesskabet om Herstedøster Skole

Flere konkrete aftaler om at danne frivillige netværk er blevet indgået

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

Der er stor opbakning til, at Herstedøster Skole skal være en mere “åben skole”, med inddragelse af forældre og andre frivillige borgere som aktive medhjælpere.
Det viste et møde, som skolen var vært for, hvor der, som tidligere omtalt i AP, blev lagt op til at danne frivillige netværk på kryds og tværs.
Mange nye, konkrete aftaler faldt på plads. For eksempel blev der indgået aftaler med billedkunstskolen, fortæller skoleleder Birgitte Pilgård:
“3. og. 5. klasser og en af vores specialklasse-rækker skal på billedskolen efter efterårsferien til projektet om venskaber, som vi har fået støtte til af Kunstrådet.”
Der arbejdes også på en “trivselsuge” på mellemtrinnet til september, hvor eleverne gerne vil lave en udsmykning til skolen, og at udbyde et valgfag på billedskolen som varer en uge.
Der faldt også en aftale med produktionsskolen på plads, og en aftale om flere aktiviteter i temauger.
“Vi er i dialog om at elever fra produktionsskolen kommer på Herstedøster Skole og bygger nogle forskellige ting i valgfasugerne med mere”, siger Birgitte Pilgård.
Hun fremhæver også Albertslund Fægteklub, der vil lave et forløb i 2. klasser.

Publiceret 30 May 2015 08:00