Se foto og video:

Skoeleelever satte den første stolpe til Vikingebroen

De næste to år skal frivillige lægge arbejde i et enestående vikingetids-projekt for foden af Vikingelandsbyen

Af
Jørgen Brieghel

Når broen står færdig – efter planen i 2019 – vil den gå tværs over St. Vejleådalen og forbinde Vikingelandsbyen i Albertslund og Kroppedal Museum i Høje Taastrup.
Fredag den 28. april var en ganske særlig dag.
Især for de 4. klassebørn fra Herstedøster skole, som havde trodset regnvejr og bidende april-kulde for at være med til at placere den første stolpe, som skal bære den 100 meter lange bro.
Børnene mødtes i Salshuset i Vikingelandsbyen. Her gav vikingeKlaus Mynzberg dem en kort forklaring på, hvad de skulle være med til.
Derefter gik de ned til ådalen. I forvejen var der sat farvede kviste op, som markerer broens retning.
Men hvad er det så, her skal ske?
I samarbejde mellem Kroppedal Museum, rekonstruerer Vikingelandsbyen i årene 2017-19 et 700 meter langt vej- og broforløb fra vikingetiden, tværs over Store Vejleådalen. Projektet, bliver et studie i vikingernes byggeteknik og entreprenørarbejde og er tænkt som en kulturhistorisk levendegørelse af ådalen og strækningen mellem de to institutioner. Vejen kommer til at bestå af stenbrolægning, ris- og grenvej, svellevej, hulvej og tømmerbyggede brofag.
Nordea-fonden støtter projektet med 10,9 mio. kr., og der er ansat folk til at lede projektet.
Stolperne til broen er hugget ud af egetømmer, som er særlig udvalgt til formålet. Nogle af dem var fragtet ned til det sted, hvor børnene skulle placere den første stolpe. Men først måtte der et større trækkearbejde til for at få stolpen hen til hullet. Under ledelse af vikingeKlaus blev der udført godt holdarbejde, og til sidste kunne to elever lægge 'en skat' til guderne i det første stolpehul. En af eleverne havde faktisk ofret en lok hår, som nu er placeret i vikingebroens begyndelse.
Borgerne får en central rolle i udformningen. Projektet er tro mod datidens teknikker og metoder. Planen er, at over 10.000 skolebørn skal være aktive medbyggere.

Klaus Mynzberg instruerer.

Klaus Mynzberg instruerer.

Den første stolpe er på plads

Den første stolpe er på plads

Rullerne flyttes.

Rullerne flyttes.

Publiceret 28 April 2017 13:11

SENESTE TV