Trut ved bassinkanten - det hører med på den traditionsrige åbningsdag.

Trut ved bassinkanten - det hører med på den traditionsrige åbningsdag.

Se billederne:

Badesøen åbnet i høj sol og bagende sommervarme

Mere perfekt ramme for en sæsonstart fås vist ikke

Et tanke-eksperiment: Badesøen var åbnet to-tre uger tidligere.
Længere skal vi ikke tilbage, før vejret over Danmark var præget af kulde, blæst, regn og gråvejr - så det mere lignede efterår end forår. Ikke just det bedste vejr at hoppe i friluftsbadet i.
Men sådan blev det så heldigvis ikke. Da Bakkens Horn lørdag morgen traditionen tro truttede løs foran hovedindgangen, var det den bedst tænkelige ramme - i form af høj solskin og bagende varme sommer-temperaturer.
Og det var da nok af samme grund, at folk strømmede til, og køen voksede og voksede.
Den herlige ramme inspirerede også Susanne Storm Lind (Soc.), medlem af kulturudvalget og formand for folkeoplysningsudvalget, til at citere en kendt sang:
“Kom, maj, du søde, milde! Gør skoven atter grøn, og lad ved bæk og kilde violen blomstre skøn.”
Hun fortsatte:
“Det vers giver mig en helt særlig stemning. En stemning, som jeg synes passer rigtig godt til, når Badesøen åbner. Også selvom maj nu er ved at synge på sidste vers. Badesøen er som en kilde til sommer. En kilde til at få de gode oplevelser til at blomstre. Og Badesøen er blå og grøn på samme tid. “
Efter talen klippede hun den røde snor over til indgangen, og gæsterne strømmede ind. Snart var de første vandhunde allerede hoppet i, nikkede anerkendende til vand-temperaturen, mens orkestret truttede videre ved bassinkanten - og der blev budt på gratis morgenbord.

Jep, vandet er godkendt. Carsten Stencel var den allerførste i bassinet.

Jep, vandet er godkendt. Carsten Stencel var den allerførste i bassinet.

Publiceret 28 May 2017 05:00

SENESTE TV