MakerSpace-lokalet ventes klar efter sommerferien.
MakerSpace-lokalet ventes klar efter sommerferien.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Robotterne kommer - til Herstedøster Skole

MakerSpace er et nyt tiltag med avanceret elektronik på skolen

Der er tale om en mindre “robot-invasion” på Herstedøster Skole i den kommende tid.

Et helt nyt såkaldt MakerSpace-lokale skal indeholde robotteknologi, lasercutter, 3d-printere, videoredigeringsmaskiner, og meget andet elektronisk guf.

“Der vil det første år især være fokus på kodning og programmering og 3d-design. Ved at etablere MakerSpace bliver Herstedøster skole bedre i stand til at give de unge mennesker de kompetencer erhvervslivet efterspørger”, siger Birgitte Pilgård, leder på Herstedøster Skole.

Hun forklarer, at læringsmålet for eleverne blandt andet er at blive Digitale Håndværkere (3D-design), at blive motiveret af at have tilgang til nogle teknologier, der interesserer dem. og at få øvelse i at arbejde undersøgende og innovativt, - hvor faglig teori indsættes i en konkret projektopgave.

Baggrunden er, at Herstedøster skole i foråret søgte kommunalbestyrelsen om midler fra en varig forsøgs- og udviklingspulje på 2 millioner kroner til understøttelse af udviklingsarbejde på skolen.

Skolen fik bevilliget midler til at understøtte processen med at etablere et MakerSpace på skolen, og det blev blandt andet begrundet i, at emnet især ligger indenfor det 21. århundredes kompetencer samt kompetencer der understøtter overgangen til ungdomsuddannelse/erhvervsuddannelse i fremtiden.

Processen med at få oprettet et MakerSpace på Herstedøster Skole, har været i gang i knap et år. Der er planlagt 10 workshops for lærerne og 20 workshops fra eleverne i kommende skoleår.

Projektgruppen forventer at lokalet er klar til ibrugtagning når medarbejdere og elever kommer tilbage fra sommerferie. MakerSpace lokalet placeret ved skolens pædagogiske læringscenter og indgår som en del af læringscenteret hvor lærere og pædagoger kan hente inspiration, hjælp og støtte til deres undervisning.

Publiceret: 16. Maj 2017 11:35
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt