Der blev nærstuderet etiketter på de dyre vine - her er vi ved Albertslund-Føtex bordet.
Der blev nærstuderet etiketter på de dyre vine - her er vi ved Albertslund-Føtex bordet.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Alverdens vine blev knappet op i MusikTeatret

Foyeren var fyldt, da albertslunderne gik til Føtex Vinfestival

Barolo, Amarone, Chianti, Gigondas, Santenay. Riesling, carmenere, shiraz, carbernet. Rød, rosé, hvid og bobler.

Det hele var der. Vine fra alverdens lande, og godt 180 forskellige af slagsen kunne man smage på i lørdags, da Føtex holdt Vinfestival.

Arrangementet blev afviklet i Foyeren i MusikTeatret, hvor der var god plads til at gå rundt ved de mange boder med vine. Her kunne man få en snak med de mange vinmænd fra landets Føtex-varehuse, som i dagens anledning var mødtes i Albertslund.

Uden at genere nogen kan man vel lige driste sig til at sige, at de mest spændende vine blev præsenteret ved den bod, hvor Føtex Albertslund egne vinfolk stod ved. Men det er jo en smagssag!

Kirsten og Jørn Jensby fra Gl. Vridsløse var med deres bod og lille trehjulede bil også på plads. De har lavet garageimport af vine fra sydtyskland, og for dem var det en fin chance for at præsentere deres import.

Rejekællingen & Søn fra Albertslund Centrum serverede delikatesser, Føtex Albertslund åbnede pakker med princip-charcuteri, og Arla Castello bød på oste. På den store gasgrill simrede oksekød og lam, og det blev tilbudt som smagsprøver til de mange gæster.

Stemningen var i top, så mon ikke der bliver vinfestival næste år igen.

Publiceret: 11. Marts 2018 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt