Så går vi til den, piger!
Så går vi til den, piger!
Foto: Jørgen Brieghel.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Bolden ruller - og pigerne rykker for vildt

Flere piger end nogensinde er med på DBUs fodboldskole

"Der er så meget kvinder ikke forstår”, siger en velkendt reklame - der som bekendt skal påstå, at piger og kvinder ikke har meget forstand på fodbold.

Folkene bag reklamen skulle tage og kigge ind på Albertslund Stadion i denne uge. For så vil de nok få røde ører over dén fordom.

På DBUs årlige fodbold-sommerskole er der nemlig både piger og drenge - og faktisk mange flere piger end nogensinde før.

“Der er 118 børn i alt, og af dem er 29 piger. Det er det højeste tal vi har oplevet”, siger Per Sørensen, en del af leder-teamet bag fodboldskolen.

Børnene er i alderen 7-14 år, og da avisen kiggede ind på stadion, var det tydeligt at både drenge og piger gik hårdt til sagen.

“De træner normalt to timer om ugen i deres klubber. Her får de over 20 timers træning”, siger Per Sørensen, mens der blev sparket, skudt, driblet og løbet, og humøret var højt op grønsværen.

“Det er sjovt, fordi man kan mærke man bliver bedre”, siger Anna Ida, 11 år.

“Det sjoveste er at spille kampe, og man får nye venner”, siger Signe, 10 år.

Begge har spillet fodbold længe, og været med på fodboldskolen før, og de lader forstå, at de allerede glæder sig til fodboldskolen næste år.

Temaet for sommerskolen er i år 25-års jubilæum - dels for skolerne på landsplan, dels for Danmarks EM-triumf i Sverige i 1992.

Og vejen til endnu et Europamesterskab går som bekendt over træning, træning og endnu mere træning.

Tungen lige i munden - nu skal bolden ind!
Tungen lige i munden - nu skal bolden ind!
Publiceret: 07. Juli 2017 09:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!