En ‘druknet’ figurant trækkes på land.
En ‘druknet’ figurant trækkes på land.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: De druknede på stribe – men blev genoplivet

Albertslund Svøm & Fitness var lukket en fredag for nyligt, fordi livredderne var til en af de årlige prøver

Når 17 badegæster drukner på en dag, er det både enestående og tragisk. Men heldigvis bliver alle genoplivet, og heldigvis er det ikke virkelighed, når der igen og igen bliver råbt om hjælp fra det klorblå bassin.

Det er ganske enkelt eksamensdag for livredderne, der er tilknyttet kommunens svømmehaller og Badesøen. Derfor er Albertslund Svøm & Fitness denne dag lukket, for det er noget, der tages rigtigt seriøst.

”Erhvervslivredderprøverne gælder for et år ad gangen, og vi vælger at tage prøverne samlet”, fortæller Sacha Hermansen, en af de daglige ledere af Albertslund Svøm & Fitness. ”Til daglig mødes vi en gang om måneden for at øve os i livredning, og op til prøven træner vi hver anden uge”.

Til prøven er der to dommere, der er erhvervslivredderdommere fra Dansk Svømmeunion.

Prøverne består af en række ting: Der skal bl.a. svømmes 200 meter svømning, derefter 50 meter svømning på tid, så to dyk lige efter hinanden. Der dykkes også efter en dummy, en dukke der er lige så tung som et rigtigt menneske. Dukken ligger på bunden af bassinet og skal bjærges. Urolig livredning er næste øvelse, og der skal også præsteres et frigørelsesgreb.

Livredderne skal bjærge en person op på land, give livreddende førstehjælp og bruge hjertestarter sammen med en kollega. Der øves både på en voksen-dummy og en baby-dummy.

Undervejs gælder det om at give klare og tydelige kommandoer til kollegerne.

Personalet er rigtigt gode til det, for ofte spørger badegæster, om livredderne har en sygeplejeuddannelse. De stiller nemlig typisk samme spørgsmål, som en sygeplejerske ville gøre.

Foruden prøven her er hele personalet også til livredderprøver, lige inden Badesøen åbner. Så er alle fuldstændig klar til at gribe ind, hvis det værste skulle ske under de særlige omstændigheder, der råder i friluftsbadet.

”Livredningsprøverne gør, at vores niveau ligger meget højt”. Vi er grebet af det i hverdagen og sætter en ære i at være dygtige og bestå prøven. Vi mødes ofte efter arbejdstid to og to og øver os. Der opstår jævnligt situationer, hvor vi bruger vores færdigheder. Det gælder både drukneulykker og genoplivning ved hjertestop i og udenfor vandet”, slutter Sacha Hermansen.

Der øves med hjertestarteren.
Der øves med hjertestarteren.

Publiceret: 05. December 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt