Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Farverig gråvejrs-gang-i-byen

56 foreninger præsenterede deres aktiviteter, og en af dem blev årets forening

Selvom det var en gråvejrsformiddag, og selvom regnen begyndte til middag, så rokkede det ikke ved, at årets Gang i Byen i Albertslund Centrum blev en folkelig og farverig fornøjelse.

56 foreninger viste deres aktiviteter frem på 45 stande. De politiske partier var der, 6 idrætsforeninger fra AIF og mange af byens kulturelle foreninger.

”Vi glæder os alle til, at vise vores bys foreninger frem, og se hvad vores fantastiske frivillige kan - og har at byde på”, sagde kommunalbestyrelsesmedlem Susanne Storm Lind, da hun holdt åbningstalen.

”I vil blive underholdt og overrasket. Og der er mulighed for, at I selv kan være en aktiv del af mange forskellige aktiviteter og beundre vores foreningers talenter. Prøv fx jeres evner som fægter, gymnast eller spejder, - I kan udfolde jer kunstnerisk hos Albertslund Billedskole – besøge Dyregården nede i smøgen og få en hestetræktur der eller hos Albertslund Rideklub, der står foran Jobcentret.

Der er så meget, I kan se, høre, opleve, smage og ikke mindst prøve”.

Årets forening

Senere på dagen var det tid til at Susanne Storm Lind afslørede, hvem der er blevet årets forening.

” Vinderen af prisen i år var faktisk tæt på at lide en sagte død i 2016: Medlemstallet var helt nede på 29, og den daværende bestyrelse havde

givet op. Foreningen var uden formand og med kun to bestyrelsesmedlemmer. Der var ingen aktivitet sidste efterår. En håndfuld entusiaster mente dog, at der stadig var brug for en sådan klub i Albertslund, så de indkaldte til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev valgt en ny bestyrelse. Denne bestyrelse gjorde et stort arbejde vældig hurtigt, og det lykkedes for dem, at få nyt lokale, arrangeret spisning og få et program for 2017 på benene. Det første af de otte planlagte arrangementer, var allerede den 8. januar 2017, og det tiltrak mere end 80 interesserede deltagere. Medlemstallet i foreningen er nu steget til 80 aktive medlemmer, og bestyrelsen vil arbejde ihærdigt på, at nå op på 100 medlemmer inden årets udgang”.

” Jeg er glad for at kunne overrække diplom og checken på 8.000 kr. til ”Årets Forening” – som er Albertslund Jazzklub”, sagde Susanne Storm Lind.

Formanden, Troels Busk, modtog penge og diplom og korrigerede: Der er nemlig 81 aktive medlemmer, sagde han med glimt i øjet.

Publiceret: 10. September 2017 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt