Yeah - så giver vi den hele armen!
Yeah - så giver vi den hele armen!
Foto: due.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Fik masser af svedetimer i skoleferien

Børn i alderen 6-14 år har knoklet løs på gymnastikskole

Nu kan det godt være, at man siger skolerne holder ferielukket. Men på Herstedlund Skole er der altså godt gang i den i denne uge, og det med børn der har fået masser af “svedetimer”.

En gruppe piger og drenge i alderen 6-14 år har over tre dage sat hinanden stævne til en gymnastikskole, arrangeret af TGAV.

Og der blev gået godt til sagen, da avisen kiggede ind.

Musikken bragede ud af højttalerne, mens der koncentreret blev danset rundt på gulvet, under kyndig ledelse af instruktørerne.

“De øver det danseshow, som de skal vise forældrene senere”, fortalte Cherie Jensen, en af instruktørerne.

“De har også øvet spring på en masse forskellige måder, og mange forskellige opstillinger på gulvet.”

Hun er imponeret over børnenes indsats:

“De er bare så meget på. De har virkelig givet den gas.”

Det er en blandet flok af børn, der for langt de flestes vedkommende går til gymnastik i forvejen. De kommer ikke kun fra Albertslund og Vallensbæk, men også Himmelev, Veddelev - og en enkelt helt fra Sverige.

Efter at have øvet danse-showet gik de unge gymnaster over til at vise evnerne på trampolinen. Der blev hoppet flotte saltomortaler, også med skrue og det hele.

To af deltagerne fortæller, at de har fået stort udbytte af dagene:

“Vi hygger os, og man får også nye venner”, fortæller Emilie Floding, 7 år og fra Albertslund.

“Nogle af dem kender man i forvejen. Det sjoveste er at øve spring - og hyggen”, mener Hannah Mørk, 9 år og fra Vallensbæk.

Cherie Jensen er fuld af lovord overfor de frivillige:

"Mange af dem har taget fri fra arbejde, og er ikke taget på ferie, for at kunne hjælpe til her. Det er virkelig flot."

Gymnastikskolen blev rundet af med et besøg af forældre og søskende, der skulle se danseshowet og hvad de flittige gymnaster ellers havde fået lært.

Flotte salto'er - både med og uden skrue, var også på programmet.
Flotte salto'er - både med og uden skrue, var også på programmet.
Publiceret: 13. Juli 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!