Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Godt kæmpet af Senior Idræts krocketspillere

Første runde i DGI Midt- og Vestsjællands Parturnering i krocket blev afviklet på Albertslund Stadion

Krocket er populært. Det kunne man se af fremmødet fredag på Albertslund Stadion, hvor AIF Senior Idræt var vært for den indledende runde af DGIs Parturnering 2017 i Krocket.

Senior Idræt stillede selv med syv par i de forskellige klassificeringer, som holdene er opdelt i.

Der var 50 krockethold med i alt 100 deltagere fra 11 klubber fra Midt- og Vestsjælland.

Hvert hold spillede tre runder, og de kæmpede alle bravt om at få et godt resultat, som de kan tage med til 2. runde, der skal spilles 4. august i Stenlille.

Efter 2. runde går nr. 1 og nr. 2 videre til DGI Danmarksmesterskab, der løber af stabelen 9. september i Grenå.

At Stadion viste sig fra sin smukkeste side med de velplejede arealer gik heller ikke ubemærket hen for deltagerne og arrangørerne fra DGI Midt- og Vestsjælland, der alle følte sig godt tilpas i de smukke omgivelser.

Ib Berg, der leder Senior Idræts Krockethold, og som stod for det vellykkede arrangement, var tilfreds med sine holds indsats.

Det blev til 2 førstepladser, 3 andenpladser og 2 trediepladser til AIF Senior Idræt.

brie

Publiceret: 11. Juli 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!