Jurist Amina M'Harrech og imam El Ghiouane Houssine slog det fast, så det ikke kunne misforstås: Hverken loven eller Koranen taler om tvangsægteskaber - tværtimod.
Jurist Amina M'Harrech og imam El Ghiouane Houssine slog det fast, så det ikke kunne misforstås: Hverken loven eller Koranen taler om tvangsægteskaber - tværtimod.
Foto: Finn Due Larsen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Imam: Islam afviser tvangsægteskaber

Hverken i religion eller lovgivning er der belæg for tvangsægteskaber, lød den klare melding fra imam og jurist på velbesøgt debatmøde

Fænomenet med tvangsægteskaber kommer ikke fra den islamiske religion. Tværtimod taler Koranen kun om at mænd og kvinder er lige, og skal accepteres som ligeværdige.

Sådan lød den klare melding fra imam El Ghiouane Houssine, da Vestegnens Indvandrer Kvindecenter (VIKC) torsdag eftermiddag indbød til debatmøde om tvangsægteskaber.

Mødet, der blev holdt på Kongsholm Gymnasium & HF, var velbesøgt, 120 gæster i alt, og det var et blandet publikum med såvel danskere som mænd og kvinder af anden etnisk herkomst end dansk.

"Profeten Muhammed har sagt: Kvinder har lige så mange rettigheder som mænd. De er ligeværdige i forhold til samfundet. Islam har givet respekt for kvinden, om hun er datter eller mor", sagde El Ghiouane Houssine.

"Jeg vil gerne sige det klart og tydeligt: Der skal ingen tvivl være om, at selvfølgelig skal man selv bestemme hvem man vil gifte sig med."

Intet i loven

Heller ikke i lovgivningen, hverken den marokkanske eller arabiske, er der belæg for tvangsægteskaber. Det slog jurist Amina M'Harrech fast.

"Ifølge marokkansk lov skal begge parter udtale, at man er interesseret i ægteskabet. Når der siges ja, skal det være uden nogen form for forbehold."

Hun fremhævede, at der er flere paragraffer der ugyldiggør tvangsægteskaber.

Tilbage står så, hvorfor fænomenet med tvangsægteskaber stadig er udbredt. Iman El Ghiouane Houssine fremhævede, at det bruges som et middel for at få familier knyttet tættere sammen, hvor de unge bliver en slags "gidsler" i deres forældres spil.

Fra tilhørerne blev det blandt andet foreslået, at der er brug for oplysningskampagner imod tvangsægteskaber. Det blev også fremhævet, at der er forskel på tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber.

Der blev lyttet med stor interesse til oplæggene, og der kom flere spørgsmål fra salen.
Der blev lyttet med stor interesse til oplæggene, og der kom flere spørgsmål fra salen.

Bange for at miste

En af tilhørerne, Uzmah Khilji, sagde i en pause til AP, at hun havde lyttet til imamen og juristen med stor interesse:

"Jeg sagde og tænkte: Alle muslimer ved det godtd. Men det undrer mig så, hvorfor sker det så stadigvæk?", sagde den pakistanskfødte kvinde.

"Jeg tror tit det sker fordi forældrene efter at være flyttet til et andet land er bange for at miste de værdier man er vokset op med."

Hun mener dog, at fænomenet er aftagende, og at det mest florerer i landsbyerne.

Også Hakima Lasham Lakhrissi, leder af VIKC, mener at der er sket en udvikling:

"For eksempel i Marokko er der ikke så mange tvangsægteskaber mere".

Seks kvinder blev hædret for deres frivillige indsats. En af dem var Britta Schneider Jørgensen, der ligesom de andre fik denne flotte hæderspræmie overrakt af borgmester Steen Christiansen (Soc.). Foto: Jonas Lakhrissi.
Seks kvinder blev hædret for deres frivillige indsats. En af dem var Britta Schneider Jørgensen, der ligesom de andre fik denne flotte hæderspræmie overrakt af borgmester Steen Christiansen (Soc.). Foto: Jonas Lakhrissi.

"Jeg tog fejl"

Hun takker gymnasiet for lån af lokaler til arrangementet, som hun sporede en stor interesse for:

"En deltager sagde: Det var på tide at en af os skaber fokus omkring tvangsægteskaber, En anden sagde: Jeg har aldrig været interesseret i at deltage i nogle der handler om tvangsægteskaber, men denne konference er meget anderles, fordi det er en indvandre kvinde som skaber fokus omkring tvangsægteskaber, og jeg kom af ren nysgerrighed for at høre hvad der bliver sagt, og blev faktisk inspireret og klogere og jeg anerkender at jeg tog fejl da jeg troede at islam og loven er på min side hvis jeg tvinger min datter til at gifte sig."

Efter debatmødet var der prisoverrækkelser. Seks kvinder, der på hver sin måde har gjort en stor frivillig indsats, blev hædret:

Britta Schneider Jørgensen, Benedicte Lange, Annette Thielke, Kiymet Agirbas, Amina Souddi og Amina M"Harrech.

due

En anden kvinde der blev hædret, var jurist M'Harrech. Foto: Jonas Lakhrissi.
En anden kvinde der blev hædret, var jurist M'Harrech. Foto: Jonas Lakhrissi.
Publiceret: 15. Marts 2013 11:02
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere