Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Nytårskoncert med fremtidsmusik

For andet år i træk holdt Kulturhuset Birkelundgaard nytårskoncert i MusikTeatret. En koncert der viste lyst til udvikling

"For anden gang er der nytårskoncert, så det er jo næsten en tradition. Det bliver det, når vi mødes næste år til denne gode måde at starte det nye år på", sagde borgmester Steen Christiansen, da han søndag bød velkommen til Nytårskoncert – arrangeret af foreningen Kulturhuset Birkelundgaard.

"Meget af det, de gør i Kulturhuset Birkelundgaard bliver traditioner. Det sker ved et frivilligt og stort arbejde til glæde for byens borgere", sagde Steen Christiansen og opfordrede til at give denne indsats en stor hånd. Det gjorde publikum, som udfyldte hovedparten af pladserne i MusikTeatret denne søndag.

På scenen

På scenen stod det lokale Albertslundkoret sammen med Nordic Singers. I dagens anledning var underholdningen udvidet med musikere fra Det kgl. Kapel.

Cecilia Hjortsberg, Randi Gislason, Magnus Gislason, Lars Bo Ravnbak og Hans Lawaetz er Nordic Singers. De var også på scenen sidste januar, og nogle af personerne indgår desuden i foreningens årlige Opera Galla på Birkelundgaard. De er topprofessionelle og evner samtidig at skabe humør og glæde om musikken. Som det sig hør og bør til en nytårskoncert.

Musikken var som altid en god blanding af populære evergreens og velkendte opera-arier.

Veloplagte

Alle var rigtig veloplagte, og stemningen var absolut i top. Albertslundkoret har siden sidst haft fornøjelsen af at været under kyndig ledelse af Randi Gislason. Det er et stort plus for koret, som har fået flot samling på stemmerne og virker bedre end nogensinde.

Et velkomment supplement til Nytårsgalla-konceptet var deltagelsen af musikere fra Det kgl. Kapel. Det tog kegler, da koncertmester Emme Steele på violin og Mette Hanskov på kontrabas overlegent legede sig gennem et stykke af Bottini.

Peger fremad

Det vil gøre kommende Nytårskoncerter spændende og langtidsholdbare, hvis det velkendte repertoire fra kor og Singers krydres med gæsteindslag. Bare så der er noget nyt at gå og se frem til år efter år.

Nytårskoncerten 2014 var altså en oplevelse med elementer af fremtidsmusik. Koncerten peger fremad.

Vi glæder os allerede til den tredje af slagsen – når traditionen skal fasttømres.

Tekst og foto: brie

Publiceret: 20. Januar 2014 08:34
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt