Stemmefiskeri i kommunalbestyrelsens sal - eller? To lystfisker-venner får sig en politisk snak.
Stemmefiskeri i kommunalbestyrelsens sal - eller? To lystfisker-venner får sig en politisk snak.
Foto: due.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Politik på de skrå brædder

Teater gav elever et anderledes blik på valg, politik og demokrati

"Hvor mange her synes bandekriminaliteten løses bedst ved ungdomsfængsler?

Hvor mange mener hashen skal legaliseres?

Hvor mange mener der skal mere forebyggende arbejde til?"

Spørgsmålet står og hænger lidt i luften. De unge rejser sig så langsomt op fra deres tilhørerpladser, beslutter sig, og begiver sig forbi kommunalbestyrelsens runde bord.

Her slutter de sig til det argument, de tror mest på - personificeret ved en af deltagerne i “Demokrati-teater”.

Det er torsdag formiddag, og de unge er lig med udskolings-elever fra Herstedvester Skole og Egelundskolen.

Med en blanding af teater og debat folder Teatergrad, der består af fire skuespiller og en journalist, forestillingen “Demokrati” ud, og publikum får en helt central demokratisk rolle som byrådsmedlemmer og beslutningstagere i dagsaktuelle debatter.

De unge og deres lærere fik mulighed for at debattere og stemme undervejs, men blev også stillet til regnskab for deres valg.

Som da en af lærerne indgik en “klima-aftale” med en af skuespillerne. Den går på, at han kun må spise kød tre gange om ugen. Det videre forløb om den aftale, og mange andre, kan følges på Facebook-siden “Jacobs Klimakamp”.

Men klimaet var kun et af mange emner, som de unge blev aktivt involveret i.

Der var også rampelys på flygtninge, forskellen på rige og fattige, fake news, vaccinationer og aktiv dødshjælp.

Sidstnævnte skulle eleverne stemme om - og der viste sig et flertal blandt de unge om at indføre aktiv dødshjælp i Danmark.

De unges visioner for fremtiden, og hvad de selv kan bidrage med, blev skrevet ned på små sedler og lagt som en “borgmesterkæde” til politikerne. Så kan de, der opnår valg den 21. november, kigge nærmere på det som noget af det første i deres valgperiode.

Der var flertal blandt de unge for at indføre aktiv dødshjælp i Danmark.
Der var flertal blandt de unge for at indføre aktiv dødshjælp i Danmark.

Publiceret: 06. Oktober 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere