Flotte farver og mønstre præger nu rådhusets gange.
Flotte farver og mønstre præger nu rådhusets gange.
Foto: brie.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Unge har foldet kunsten ud på rådhuset

5. klasser indviede ny stor udstilling fra Billedskolen

Udenfor satte snestormen ind, men indenfor var der varme og masser af glade farver, da Albertslund Rådhus onsdag var rammen om en festlig fernisering på en ny udstilling.

Kunstnerne bag er alle 5. klasser i Albertslund, der på Billedskolen har deltaget i en kunst-workshop med titeln "Ornamentik - et universelt billedsprog".

Med temaet venskaber på tværs af kulturer og religion har børnene været igennem et forløb med tegning, skitsering, grafiske tryk og collage på store formater.

Resultaterne er blevet nogle flotte tryk, som nu kan ses på rådhuset, og de skulle selvfølgelig indvies med en festlig fernisering.

Her roste borgmester Steen Christiansen (Soc.) eleverne for arbejdet, og der blev budt på juice som forfriskning.

Udstillingen kan ses frem til den 31. januar i rådhusets åbningstid.

Publiceret: 12. Januar 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere