Klar til afgang på Gamle Landevej. Den første førerløse bus testes.
Klar til afgang på Gamle Landevej. Den første førerløse bus testes.
Foto: due.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se video og billeder: Tag en tur med bussen uden chauffør

Første test af førerløse busser i Hersted Industripark

En bus kørte fredag rundt i Hersted Industripark uden chauffør. Men nej, det kom der intet farligt ud af i trafikken.

For en førerløs bus er faktisk fremtiden i området, hvis det står til Albertslund Kommune og en stribe partnere:

Gate 21, Gladsaxe Kommune, Nobina, IBM, LOOP CITY, Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Partnerne mødtes en grå og regntung fredag formiddag på Gamle Landevej, for at tage det første skridt ind i fremtiden.

De selvkørende busser skal i forbindelse med den nye letbane i Ring 3 sættes ind omkring den kommende station ved Hersted Industripark, som “arbejdsplads-bus” fra letbane-stationen til og fra arbejdspladsen. De skal altså ikke erstatte de nuværende bybusser, men være et supplement.

Der er tale om et EU-finansieret projekt til 32 millioner kroner, hvor Albertslund Kommunes bidrag udgør 600.000 kroner til prøvekørsler og igangsætning af projektet.

Flere medier var mødt frem, sammen med borgmester Steen Christiansen og repræsentanter for partnerne. De fik sig alle en tur med den førerløse bus, og kunne forvisse sig om, at den kørte som den skulle.

Foreløbig venter flere testkørsler og sikkerheds-godkendelser, så der er en del fremtidsmusik i planerne indtil videre. Går letbanen efter planen, åbner stationen i Hersted Industripark i 2023, og forventningen er, at busserne kan sættes i gang før åbningen.

Se video med den første tur med den førerløse bus her.

Se masser af billeder fra prøveturen her.

Publiceret: 10. November 2017 11:32

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt