Skuespillerne Finn Storgaard og Lotte Horne udstiller kunst på Albertslund Rådhus. Pressefoto
Skuespillerne Finn Storgaard og Lotte Horne udstiller kunst på Albertslund Rådhus. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skuespillerpar udstiller kunst på rådhuset

Albertslund Kunstforening har udstilling med Lotte Horne og Finn Storgaard

Skuespillerparret, kunstmaler Lotte Horne og skulptør/multikunstner Finn Storgaard, udstiller kunst på Albertslund Rådhus.

Der er fernisering på udstillingen 7. august kl. 15.00 hvor alle er velkomne. De to kunstnere vil være til stede ved ferniseringen. Udstillingen varer indtil den 28. august.

Lotte Horne - uddannet på Det Kongelige Teaters Elevskole fra 1963 til 1966.

Engageret ved Det Kongelige Teater, fra 1966 til 1981. Derefter freelance på de fleste teatre i Danmark plus Film, Radio, TV. Undervisning. Videreuddannelse i New York, København og London. Seks teaterinstruktioner er det indtil videre blevet til. Siden år 2000 har jeg taget maleriet op igen, og blev i løbet af kort tid fast på mange gallerier med gruppe og soloudstillinger. Som skuespiller er man historiefortæller. Det samme opstår når jeg maler. Jeg maler ofte surreelle malerier præget af visuelle overraskelser - og med et fabulerende, drømmende indhold - i et fortryllet univers.

Kunstanmelder Tom Jørgensen udtaler bl.a. i ”101 kunstnere 2013: ”Lotte Hornes billeder er gennemsyret af poesi. Af en visuel poesi, der jo mere man betragter den sætter sig, først på nethinden, siden i erindringen. Det er billeder, man ikke sådan bliver færdig med lige med det samme, men kan vende tilbage til igen og igen for at opdage nye detaljer og nye historier. - Og det er vel en meget god opskrift på god kunst”.

Finn Storgaard - Det Kongelige Teaters elevskole fra 1965 til 1968.

Ansat ved Det Kgl. Teater fra 1968 til 1981, derefter freelance.TV, Film, Radioteater Undervisning, Oplæsning på Danmarks Radio. (Serier: Huset på Christianshavn – Matador – og Strisser på Samsø etc.)

Det begyndte med at min bedste halvdel Lotte Horne havde købt nogle skiferplader, og en dukke til senere brug. – Disse materialer lå i lang tid, indtil jeg en dag for nogle år siden begyndte at arbejde med dem, og finde ting, forme ting der kunne bruges til at fortælle en historie.

Sådan opstod mine vægskulpturer. Den måde at fortælle historier på fascinerer mig, røre ved myterne og fordybe mig på samme måde, som når jeg står på en scene. Jeg har været med på udstilling sammen med Lotte Horne i Galleri Brænderigården i Horsens, Køge Galleriet, Galleri Bastillen og Galleri Claus C i København, Galleri Emmaus i Ringsted, Galleri Gal i Frederiksværk, Galleria Krabbe i Spanien. Thorshavn Færøerne etc.

Publiceret: 02. August 2017 04:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere