Man behøver ikke vente på forår for at sætte sin bolig til salg. Det er erfaringen og det gode råd fra ejendomsmæglerkæden Home. Pressefoto
Man behøver ikke vente på forår for at sætte sin bolig til salg. Det er erfaringen og det gode råd fra ejendomsmæglerkæden Home. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Snehvid vinter er også forår for boligsalget

Boligkøberne er ude allerede nu. De venter ikke på forår, fortæller Anne Crone fra Home

I gamle dage ventede man på forår, før man for alvor begyndte at sætte sin ejerbolig til salg. Men selvom sneen ligger hvid over land og by kan man faktisk fint sælge allerede nu.

Det fortæller man hos ejendomsmæglerkæden Home. Fremvisningsindekset fra Home, viser nemlig, at boligkøberne allerede har grønne fingre og set på mange boliger i januar – også flere end de foregående måneder.

Fremvisningerne giver ifølge Home et godt fingerpeg om, hvordan handelsaktiviteten bliver de kommende måneder.

”Boligåret 2017 er rullet i gang, og vi har købere, der venter utålmodigt på flere nyheder at kigge på, ” siger ejendomsmægler og valuar Anne Crone fra Home Glostrup & Albertslund med henvisning til at boligudbuddet i Danmark lige nu er det lavest i seks år.

”Aktiviteten ligger godt i tråd med den optimisme blandt danskerne, vi blandt andet har set afspejlet i det seneste forbrugertillidsindeks, som tog et pænt hop op fra december til januar. Vi regner med, at de kommende par måneder ender med et salg, der fuldt ud matcher starten på 2016 – og måske endda lidt mere. Og der er ingen grund til at vente med salget, køberne er klar nu,” forklarer Anne Crone fra home Glostrup & Albertslund og slutter med en opfordring:

”Mens skaren af købere i markedet er konstant de kommende måneder, så klumper mange boligsælgere sig sammen i forårsmånederne. Sælgerne, der sætter til salg nu, får et forspring og ekstra opmærksomhed.”

brie

Publiceret: 12. Februar 2017 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere