Young boy reading book in school library
Young boy reading book in school library
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sommerferie i selskab med gode historier

Albertslund Bibliotek skyder ’Sommerbogen’ i gang for de 7-14 årige

Nu er skolernes sommerferie lige om hjørnet, og som sædvanlig er skoleferien startskuddet til Albertslund Biblioteks tilbagevendende læsekampagne 'Sommerbogen' for de 7-14 årige.

“Hver sommer plejer over 500 børn at myldre op på Albertslund Bibliotek for at tilmelde sig Sommerbogen, og på biblioteket håber vi naturligvis, at det bliver ligesådan i år,” lyder det i en pressemeddelelse fra biblioteket.

Ideen med læsekampagnen er få børnene til at læse nogle af alle de gode historier, hvor spændende verdener træder frem og giver dejlige oplevelser.

Skolelærerne anbefaler varmt, at børnene læser i sommerferien, så de kan holde læsningen ved lige og måske endda forbedre den. Det er også muligt at fordybe sig i spændende fagbøger og blive klog på yndlingsemnet.

For at være med i læsekampagnen og få en gavebog, skal man i løbet af sin sommerferie læse tre bøger og skrive sin mening om dem i det hæfte, man får udleveret, når man tilmelder sig.

'Sommerbogen' begynder fredag16. juni og varer indtil 26. august. Man tilmelder sig i Hovedbibliotekets børneafdeling eller på Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken. Læs mere på www.albertslundbibliotek.dk gs

Publiceret: 19. Juni 2017 04:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere