Privatfoto
Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

SPORT: Mathilde kvalificeret til årgangsmesterskaber

Mathilde Preisler Mathiesen kom hjem med bronze fra stævnet i Greve

I weekenden 11-12. marts deltog AIFs Mathilde Preisler Mathiesen 2004, sammen med resten af VAT Copenhagens årgangssvømmere, ved Sydkystens Årgangs Cup i Greve. Mathilde havde holdt stævne pause i et halvt år, grundet en skade i fødderne.

Lørdag lagde hun ud med 200 medley, hvor hun havde mulighed for at kvalificere sig til de østdanske årgangsmesterskaber til april. Hun skulle svømme under 2.48,22 for at komme med, hun endte med at forbedre sin personlige rekord med syv sekunder og 2½ sekund under kravet. Det rakte samtidige til en samlet niende plads, af de 32 startende fra årgang 2004. Herefter stod den på 100 ryg, hvor hun gerne ville opnå en kravtid til sommerens danske årgangsmesterskab på langbane i Aalborg. Hun svømmede et flot løb, et sekund under sin personlige rekord, men 0,38 sekund fra kravtiden. Hun kunne dog trøste sig med, at tiden var nok til en bronze medalje.

Søndag startede hun med 100 fri, hvor hun forbedrede sin tid med over tre sekunder, og sluttede på en femte plads i hendes årgang. Sidste løb var 100 medley, hvor hun denne gang fik forbedret sin personlige rekord med over fem sekunder, og fik en samlet sjette plads.

VAT Copenhagen endte med at tage 20 guld medaljer, 16 sølv og 13 af bronze.

brie

Publiceret: 13. Marts 2017 10:14

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere