De uovervindelige fra Vestegnen

AG København fortsatte striben af kampe uden nederlag med sejre i to svære Jyllandskampe

Udekampe mod de regerende danske mestre fra AaB og Skjern i løbet af fire dage er på ingen måde skånekost, og AG København havde da også undervejs problemer i de to udekampe, men til slut hev de sejre hjem både i Ålborg og i Herning.
Det var tydeligt, at AG'erne ikke var klar fra start mod AaB's danske mestre. De kom hurtigt bagud, men kæmpede sig ind i opgøret igen med en velspillende Christian Malmagro som igangsætter og inspirator.
Efter 13-13 i pausen overtog AG'erne mere og mere. Det blev til et fem-målforspring kort ind i 2. halvleg, og til slut endte det med en 26-31 sejr.

Tæt i Herning

Lørdag eftermiddag gjaldt det så kampen mod Skjern i et propfyldt og stemningsmættet Herning Messe Center. de tot hold har tidligere på sæsonen givet hinanden tætte opgør både i ligaen og i pokalturneringen.
Skjern viste fra kampens start, at de ville have point ud af opgøret. De var overlegne mod et langsomt og til tider usikkert AG-hold. Det blev der dog rettet op på, og i det 10. minut bragte Arnor Atlason for første gang i kampen AG foran, 4-5. Godt midtvejs i halvlegen blev det 7-10.
Det lignede den forventede sejr til topholdet, men så fik Skjern sin anden luft. de kom tilbage fik udlignet, og kunne gå til pause med en 15-14 føring.
Det højintense og fysisk prægede opgør vendte dog igen. AG'erne havde flere strenge at spille på, og fik igen hentet Skjern. Til slut vandt de 25-28
AG-mandskabet er fortsat suverænt førerhold med 39 point efter 20 kampe, ni point foran nummer to, Århus Håndbold. Det eneste AG-pointtab kom tidligere i sæsonen hjemme til netop Skjern.
thor

Publiceret 14 February 2011 10:34

SENESTE TV