Se billederne:

Våd fodboldskole i højt humør

Årets Fodboldskole på Albertslund Stadion blev som sædvanlig en succes, som byens tre største fodboldklubber, AIF, HIC og BS72 alle havde del i. I alt 160 børn deltog i skolen.
"Vejret har naturligvis været vådt, men der kom ikke så meget regn, at det ødelagde noget. Tværtimod har vi været glade for, at det ikke var fuld sol, for så kan ungerne ikke holde til så mange timer," lyder det fra arrangørerne.
På Fodboldskolen gjorde man meget ud af at blande spillerne fra de forskellige klubber; HIC, AIF, BS. Det betyder nemlig meget, når man senere i sportslivet mødes, for så er man pludselig gode venner med nogle fra de rivaliserende klubber, og det giver en god sportsånd, mener arrangørerne.

Sund halvleg

For 150 kr. tilkøbte forældre til hovedparten af de 160 børn sund mad, som Stadion Caféen lavede til dem. Der blev serveret sund pitabrød, sund lasagne, sund burger - og ungerne var vilde. Alternativet var pølser og fedtburgers, og de kunne bedre lide det sunde.
Et godt supplement til Albertslund Stadion, der jo er udvalgt som fyrtårn til indførelse af sund kost i idrætslivet.

Publiceret 17 July 2012 07:00