Du skal til Berlin og se Juventus-Barcelona på lørdag! Ikke noget at sige til, hvis David Haumand-Sørensen (midten) blev glad for nyheden, der blev overbragt af Sisse Fisker og Andreas Cornelius.

Du skal til Berlin og se Juventus-Barcelona på lørdag! Ikke noget at sige til, hvis David Haumand-Sørensen (midten) blev glad for nyheden, der blev overbragt af Sisse Fisker og Andreas Cornelius.

Se billederne:

Andreas Cornelius sendte David til Champions League-finale

David Haumand-Sørensen var den heldige vinder ved Ønskeløbet i Albertslund, og kan nu tage hele sin familie med til Berlin på lørdag

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

Hvis David Haumand-Sørensen så glad ud søndag i Albertslund Centrum, var det fuldt forståeligt. Ikke alene fik han overrakt en spillertrøje fra Andreas Cornelius, der spiller for hans yndlingsklub, FC København, han fik også stukket billetter i hånden til lørdagens Champions League-finale i Berlin, mellem Juventus og Barcelona.
David var den heldige vinder i forbindelse med Ønskeløbet, og han fik billetter nok til at tage hele familien med, så der venter dem en kæmpe stor oplevelse.
Adspurgt af tv-værten Sisse Fisker om hvem han holder med på lørdag, kom det lynhurtigt og uden tøven:
"Barcelona!"

Favner bredt

Indslaget med David var et af højdepunkterne på en aktiv og sjov dag i Centrum, hvor Ønskeløbet havde start og mål.
Her var det tydeligt, at løbet tiltrækker bredt, både de erfarne løbere og de glade motionister.
De var delt ud på tre ruter på 3, 5 og 10 kilometer, og blev guidet gennem dagen af Sisse Fisker. Entusiasmen var også stor hos alle, da Jacqueline Løwenstein varmede alle deltagerne op, inden de blev sendt afsted.
Vejret var med løberne hele vejen - solen skinnede flot, og de mørke regnskyer, der længe lå og truede i horisonten, holdt sig pænt i skindet.
På scenen lavede Kalle B sjov med børnene, og Sophia fra X-Factor fyrede den af med fed musik.

Hep-hep-hep, så løber vi! De første løbere på 3 km-ruten blev sendt afsted i højt humør.

Hep-hep-hep, så løber vi! De første løbere på 3 km-ruten blev sendt afsted i højt humør.

De hurtigste

Alle, der gennemførte ruterne, var naturligvis vindere på dagen. Men som de hurtigste blev følgende noteret:
3 kilometer: Sebastian Mikkelsen, 9 år, i tiden 12:02 minutter.
5 kilometer. Bjarne Vad Nilsen, i tiden 18:00 minutter.
10 kilometer: Simone Kallesø Rasmussen, 37:20 minutter.
Alle indtægter fra Ønskeløbet går til Make-A-Wish Ønskefondens arbejde med at opfylde ønsker for børn med livstruende sygdomme. Løbet blev arrangeret af fonden i samarbejde med Albertslund Kommune, Albertslund Centrum og løbeklubben ALOT.

null

Publiceret 31 May 2015 12:59

SENESTE TV