Se billederne:

Patrick Nielsen tævede Adamu

Patrick Nielsen forsvarede sin internationale WBA titel i supermellemvægt lørdag

Af
Morten Thornton

Patrick Nielsen vandt sent lørdag aften helt som forventet over Charles Adamu fra Ghana. Albertslund-bokseren er dermed fortsat indehaver af WBS's internationale titel i supermellemvægt.
Kampen blev en ensidig affære, hvor Patrick allerede i første omgang trængte sin 37-årige modstander tilbage og med en serie gode slag fik skræmt ham fra vid og sans. Det ligenede en hurtig knock out, men sådan skulle de ikke gå.
Ghaneseren kom efter de første runders stormvejr dog en smule mere med som kampen skred frem. Det så dog ikke ud som om han kunne slå en bule i en blød hat. Han var decideret svag og overmatchet. Hans største bedrift var, at han holdt sig oprejst alle 12 omgange.
Patrick Nielsen så skarpere ud end længe. Han var fokuseret og trimmet og boksede med køligt overblik, selvom han til tider havde tendenser til at droppe sine parader. Det var ikke farligt lørdag.
Til slut vandt Patrick en tårnhøj pointsejr og er klar til næste opgave, som formentligt bliver en kamp mod Rudy Markussen. En kamp Patrick glæder sig til.
“Så kom, Rudy. Jeg har ikke noget at sige til dig. Så kom,” sagde Patrick bagefter
En opfordring lillebror Micki tidligere på aftenen efter sin sejr gav ham opbakning til:
“Han - Rudy - skal bare komme an. Han skal bare komme i gang med den kamp,” sagde Micki Nielsen.
Vi andre venter på om opgøret mellem Patrick og Rudy bliver en realitet og hvornår. Et godt bud er på den anden side af sommerferien.
Patrick Nielsens rekordliste tæller nu 26 sejre og et enkelt nederlag, som faldt i kampen på russisk grund mod Dmitry Chudinov sidste år. 12 af sejrene er vundet på knockout.

null

Publiceret 21 June 2015 11:35

SENESTE TV