SPORT:

Bronze til Mathilde ved DM for årgangshold

AIF-svømmeren slog sin personlige rekord i 100 meter rygsvømning

Efter sidste weekends individuelle Danske årgangsmesterskaber, blev Mathilde Preisler Mathiesen (2004), AIF Svømning, udtaget til VAT Copenhagens årgangshold ved det uofficielle DM for årgangshold.

Stævnet blev i år holdt i Birkerød svømmehal. 

DM for årgangshold fungerer på den måde, at hver klub må stille med en svømmer i hver årgang (piger 2004, 2005, 2006 og yngre, samt drenge 2003, 2004, 2005 og yngre). 

Hver svømmer må maksimalt deltage i fire individuelle løb og tre holdkapper. Man får point ud fra FINA skala, som er en skala fra 1000 point = verdensrekorden og ned til 0. 

Træneren havde valgt, at Mathilde skulle svømme 100 og 200 ryg, samt første turen på 4X100 medley. 

Mathilde lagde ud med at score 417 point i 200 ryg, hvor det blev til en samlet 11 plads af de 23. startende. 

Herefter stod den på holdkap, hvor hun sammen med tre andre piger, svømmede holdet ind til en samlet fjerde plads af otte hold og yderligere 521 point til kontoen. 

Mathildes sidste bedrift var 100 ryg, hvor det igen blev til en 11. plads og 418 point mere. Det var samtidig en ny personlig rekord, men desværre 0,22 sekund fra krav tiden til sommerens Danske Årgangsmesterskaber på langbane. 

VAT Copenhagens hold sluttede samlet på stævnets tredjeplads. 

brie

 

Hovedstaden

47.658 Sigma Swim 

43.740 VAT Copenhagen 

42.102 Gentofte Svømme Klub 

39.689 Svømmeklubben Kvik, Kastrup 

39.638 Gladsaxe Svømmeklub 

38.992 Lyngby Svømmeklub 

34.107 AGFs Svømmeafdeling 22.114 

Publiceret 14 February 2018 08:16

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV