SPORT:

U17 drenge fra HIC sjællandsmestre i futsal

U17 drengeholdet afsluttede futsalsæsonen med B-finalen i Sjællandsmesterskabet, hvor Viby/Gadstrup blev besejret 4-3

DBU Sjælland havde indtaget Roskilde-Hallerne, hvor 4 haller lagde gulv til Sjællandsmesterskaberne i indendørsfodbold og futsal. HIC’s U17 drenge havde kvalificeret sig til finalen, hvor Viby/Gadstrup var modstanderen.

Futsal er et spil hvor teknikken er i højsædet, ligesom hurtige kombinationer er nøglen til succes. U17 drengene har mod topmodstandere henover vinteren bevist, at de mestre spillet, hvorfor det var med stop optimisme, at holdet gik ind til finalen.  HIC kom da også i front, da Ylber Farizi afsluttede hurtige kombinationer med et skud oppe nettaget. Desværre gled HIC-spillet ikke optimalt, og kampen blev derfor præget af mange boldtab og og konstante nærkampe. Viby(/Gadstrup fik derfor udlignet, og en rodet 1. halvleg sluttede 1-1.

Starten på 2. hhalvleg blev ikke meget bedre set med HIC-øjne, og HIC’erne kom tidligt bagud 1-2, som blev værre, da Viby/Gadstrup bragte sig på 3-1 med 6 min. tilbage. Det fik dog vækket HIC’erne, og en lille taktisk ændring fra trænerteamet Bisser Jensen og Henrik Bredfeldt fik gang i de hurtige afleveringer, som hurtigt  resulterede i en reducering af Carl Leland til 2-3. Herefter kom der for alvor gled over HIC-spillet, og modstanderne blev presset helt i bund. Udligningen kom 2 min. før tid direkte på frispark af Ylber Farizi, hvorefter HIC’’erne for alvor lugtede sejren og guldmedaljerne. 30 sek. Før slut kom så forløsningen, da hurtige HIC-kombinationer blev afsluttet af Magnus Ulrik, som med et fladt skud bragte HIC-foran 4-3. Dette blev kampens slutresultatet, hvorefter HIC’erne kunne juble.

Publiceret 05 March 2018 10:23

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV