Håndbold:

Mesterskabet i hus – trods rødt kort

AG U18 pigerne fightede sig til sjællandsmesterskabet i Roskildehallerne

Det var to hårde kampe. Men resultatet var klart: AG's U18 piger kan nu kalde sig sjællandsmestre – efter kampene i Roskildehallerne.

”Semifinalen mod AB startede godt, hvor vi hurtigt kom foran med 4 mål. Men herefter kom AB godt i gang og kampen var lige det meste af tiden. Til slut trak AG´s piger fra og vi vandt med 3 mål”, fortæller træner, Malene Teller Blume.

”Så ventede finalen mod Hillerød. Det blev en sand gyser og en hård fight. Hillerød havde vundet den anden række i 2. division og derfor en ægte finale. AG var foran 1-2 mål det meste af 1. halvleg. Ved halvleg stod den lige 13-13. kampen var præget af utroligt mange udvisninger til AG. Flere gange var vi kun 4 markspillere mod 6 fra Hillerød på banen”, fortæller cotræner Charlotte Totti Hansen.

”I anden halvleg kom AG bagud og med 5 minutter tilbage var AG bagud med 3 mål. Vi havde udvisninger i de sidste minutter også. Da der manglede 2 minutter, var vi bagud med 2 mål”.

”Men gode langskud og kontraløb og godt målmandsspil gjorde, at vi fik uafgjort 20 sekunder før tid. Det betød en omkamp på 2 gange 5 minutter. AG startede bedst i omkampen. Selv med et rødt kort og udvisning for brok, fik vi med en mega sej fight kæmpet os foran. Til sidst blev kampen afgjort af et flot mål af Vanessa Rasmussen Truong og et straffe scoret af Camilla Jacobi og vi vandt 30-28”.

”En helt fantastisk heftig og hård kamp, og vi er meget stolte af pigerne.”, lyder det fra begge trænere.

brie

 

Publiceret 23 April 2018 11:46

SENESTE TV