Mathilde har kvalificeret sig til sommerens Danske Årgansmesterskaber

Mathilde har kvalificeret sig til sommerens Danske Årgansmesterskaber

Svømning:

Mathilde klar til sommerens mesterskaber

Mathilde Preisler Mathiesen har kvalificeret sig til sommerens Danske Årgangsmesterskaber

I weekenden deltog AIFs Mathilde Preisler Mathiesen årgang 2004 ved De Østdanske Årgangsmesterskaber i Ringsted. Dette stævne kan man kun kvalificere sig til i 200 og 400 medley, hun havde kvalificeret sig i december 2017, da hun svømmede under krav tiden i 400 medley. Alle fra årgang 2004 svømmer herefter de samme løb, som er 200 bryst, 200 fly, 400 medley, 200 fri, 200 medley og 200 ryg.

Fredag lagde hun ud med 200 bryst., hvor hun kom godt fra land. Det blev til en forbedring af sin personlige og egen klubrekord med 3 sekunder, og samtidig under krav tiden, til sommerens Danske årgangsmesterskaber på langbane i Bellahøj. Herefter stod den på 200 fly som hun aldrig havde svømmet før, det blev til en samlet 41. plads af de 51 kvalificerede.

Lørdag var første løb 400 medley, hvor hun forbedrede sin tid med 0,7 sekunder og blev nummer 35. Dernæst var det 200 fri, hvor hendes pr. blev forbedret med over fire sekunder og rakte til en samlet 38. plads.

Søndag var batterierne opbrugt, hun gik over sine pr. i 200 medley og 200 ryg, det blev dog hhv. til en 43. og 37. plads.

Næste opgave bliver AIFs klubmesterskab d. 5. maj.

brie

Publiceret 25 April 2018 10:44

SENESTE TV