Ifö-cup var sportsligt og socialt en stor oplevelse. Privatfoto

Ifö-cup var sportsligt og socialt en stor oplevelse. Privatfoto

Ifö-cup: AIF-drenge på en fantastisk tur til Sverige

AIF’s U12- og U14-drengene har deltaget i Ifö-Cup i Sverige

Af
Jørgen Brieghel

fodbold 17 u14-drenge og 12 u12-drenge samt fem trænere/ledere er netop kommet hjem efter en fantastisk tur til det svenske. De fortæller her om deres oplevelser i cupen, som de stærkt anbefaler andre:

”Vi tog toget til Bromölla i Sverige. Her skulle vi deltage i stævnet Ifö-Cup fra torsdag d. 28/6 til søndag d. 1/7. Bromölla ligger ca. 2 timers kørsel fra Albertslund. Da vi kom frem blev vi indkvarteret på en skole i 2 klasselokaler.

Fredag spillede u14-holdet 2 gode puljekampe, som desværre blev tabt 3-2 til BK Hölviken og 1-0 til IFK Berga. Lørdag morgen var det sidste puljekamp som blev vundet 2-0 over Näsums IF. Dermed blev holdet nr. 3 i puljen og skulle så spille kvartfinale mod nr. 2 fra den anden pulje. Det blev til en sejr på 1-0 over Mönsterås. Søndag morgen skulle vi så spille semifinale mod BK Hölviken, som havde vundet vores indledende pulje. Denne gang var AIF bedst og vi fik 1-1 efter ordinær spilletid, et brændt straffe, og 2 x 5 min forlænget spilletid. I straffesparkskonkurrencen var det desværre svenskerne der havde de bedste nerver og vandt. Det betød bronzekamp til AIF mod B1903/FCK. Her satte holdet sig igennem og vandt sikkert 3-1 og fik dermed en fortjent 3.-plads.

Kampene mod de svenske hold har virkelig vist, at vores drenge ikke giver op, selv om de møder betydeligt større og fysisk stærkere spillere. Der blev kæmpet om hver en bold og spillet flot fodbold samtidig.

I U12 rækken i Sverige spilles der 7 mands fodbold på en bane der er halv så stor som den bane drengene normalt spiller 8 mands på. Det skulle drengene lige vende sig. Kampene blev meget fysiske og spillet meget direkte mod modstandernes mål, men drengene viste god moral og lod sig ikke gå på af det anderledes spil. Turneringen for U12 holdet blev spillet som en træningsturnering mod tilfældigt udvalgte hold. Fredag og lørdag bød på 4 meget lige kampe, med et smalt nederlag, 2 uafgjorte og et knebent nederlag alle svenske hold. Søndag spillede drengene mod to meget stærke hold og tabte klart begge kampe.

Stævnet, organiseringen, maden og holdenes resultater har været over al forventning. Drengene har hygget sig sammen, opført sig eksemplarisk, spillet nogle rigtig gode kampe og været helt fantastiske at være på tur med.

Vi kan absolut anbefale stævnet for andre årgange, der vil på fodboldtur. Ifö-cup var i år for drenge i årgang 2007-2004.

Fodboldhilsner fra Bo, Jimmy, Peder, Claus og Jakob”

Kampene mod de svenske hold har virkelig vist, at AIF-drengene ikke giver op, selv om de møder betydeligt større og fysisk stærkere spillere.

Kampene mod de svenske hold har virkelig vist, at AIF-drengene ikke giver op, selv om de møder betydeligt større og fysisk stærkere spillere.

Der blev kæmpet om hver en bold og spillet flot fodbold samtidig.

Der blev kæmpet om hver en bold og spillet flot fodbold samtidig.

De 12 u12-drenge.

De 12 u12-drenge.

De 17 u14-drenge.

De 17 u14-drenge.

Publiceret 10 July 2018 05:00

SENESTE TV