Mikenta-kæmperne i Athen sammen med Brian Tallerek. Privatfoto

Mikenta-kæmperne i Athen sammen med Brian Tallerek. Privatfoto

Mikenta i Athen: Hjem med masser af medaljer

20 guldmedaljer, 1 sølv og en bronze var høsten efter deltagelsen i WKU Worldchampionship i K1

kampsport Mikenta har været i Athen for at indtage WKU Worldchampionship i K1.

Cheftræner Brian Talarek havde som altid samlet et hold af dygtige kæmpere og resultaterne svigtede ikke. I alt kom Mikenta hjem med 2 guld medaljer, 1 sølv og 1 bronze.

Her fortæller Kennet Kruse om turen:

Soufiane Lahchich var med sine 15 år den yngste deltager i junior kategorien -65 kg. Ikke desto mindre leverede den unge dansker med marokkanske rødder en sublim indsats og gik uimponeret til ”opgaven” han slog i finalen en stærk græker og kunne efter 3 x halvanden minut hæve armene som vinder og ny verdensmester i en af verdens største forbund WKU.

Johannes Bakke Petersen stillede op i senior klassen med en kampvægt på -60 kg. Johannes leverede varen igennem hele turneringen og i sin anden kamp lavede han sit første vaskeægte knockout - Med et hårdt knæ til kroppen sendte han sin schweiziske modstander i kanvassen i flere minutter. I finalen lykkedes det ligeledes Mikentas kriger at stoppe kampen før tid da et knæ til hovedet gav hans modstander en flænge som gjorde at stævnelæge stoppede kampen og Johannes der indtil da havde domineret kampen kunne modtage hans medalje og kalde sig verdensmester.

Norbert Lawski stillede op som junior i vægtklassen -60 kg. Norbert viste ingen nåde og sendte sin første modstander i gulvet i første omgang, han kunne ikke rejse sig og dermed var Norbert klar til finalen. Her mødte en han en græker om i sidste ende nød godt af at være på hjemmebane. 1. omgang var tæt, men burde går til Norbert, 2. omgang er ligeledes tæt men går til grækeren, i 3. omgang går Norbert i ringen som var det det sidste han skulle gøre i hans liv, han dominere, laver hårde kombinationer og der er ingen tvivl om at omgangen er hans. Alligevel, højst overraskende bliver grækeren udråbt som vinder. Sådan er sporten desværre nogen gange. Norbert Lawski får en flot 2.plads og har dermed skrevet sig ind i WKU´s historie. Der er uden tvivl bælter at hente til den unge hårdt slående polske fødte dansker ude i fremtiden.

Mikkel Hennings lavede i sine første 2 kampe knockouts og Mikkel ”trods hans kun 2 år i sporten” lignede en der ejede hele stedet når han gik i ringen. Tunge lowkicks i første kamp sendte hans modstander tidligt hjem, til Schweiz og i anden kamp sendte Mikkel sin modstander i bad efter at have sendt ham i gulvet 2 gange indenfor 2 min. Hårde knæ og highkicks blev sat ind efter behag og modstanderen kom aldrig igennem 1. omgang før det var slut. I 3. kamp mødte Hennings d. 3 dobbelte WKU mester og med hans +40 kampe var der stor rutine forskel på de 2 kæmpere. Men Mikkel på 21 år ”lider” af ekstrem selvtillid og med hovedet højt og en attitude der ”ikke gav en skid” for hans modstander gik Mikkel til den med krum hals. Desværre lavede Mikkel selv nogen fejl der gjorde at det blev endestationen. Mikkel fik fratrukket 1 point for at lave en ellers smuk spinning back fist, (som er et ulovligt slag i WKU regi) og lidt efter måtte Mikkel tage en tælling da han vrikkede om på sin fod og havde brug for at sunde sig. De ting tilsammen gjorde at Mikkel ikke gik videre og måtte se sig slået af tyskeren der senere genvandt turneringen.

Christian Bajlum stillede op i -65 kg. for senior. Bajlum som er en dygtig thaibokser havde lidt svært ved at omstille sit game til K1, men leverede alligevel en rigtig god præstation, men måtte se sig slået af sin egyptiske modstander i hård og tæt kamp.

Kennet Kruse stillede op i -80 kg. for senior. Kennet leverede en god kamp, skabte hele kampen og gik fremad med god tekniker og følte sig sejrs sikker da kampen skulle afgøres, men her så dommerne deres egen kæmper som vinder og Kennet måtte forlade ringen og WKU. Igen er sporten desværre sådan, at møder du en på hans hjemmebane, så skal du næsten slå ham ud for at vinde og denne kamp viste helt bestemt at uretfærdigheden forsat lever i kampsporten.

Cheftræner Brian Talerek og hans træner assistent Kennet Kruse er stolte af alle deres kæmpere og ingen i arenaen i Athen var i tvivl om at Danmark var der og vi er sultne efter flere medaljer og bælter.

Den 8. december er der Fight Night i MusikTeatret i Albertslund, hvor alle VM deltagerne og flere andre store navne fra klubben igen er at finde i bokseringen og Brian Talarek igen står klar i hjørnet til bringe sine krigere sikkert igennem hvad end der møder dem.

Publiceret 04 November 2018 06:00

SENESTE TV