Mathilde Preisler Mathiesen, Laura Thomadsen og Silja Nøhr Mortensen. Privatfoto

Mathilde Preisler Mathiesen, Laura Thomadsen og Silja Nøhr Mortensen. Privatfoto

Masser af personlige rekorder sat i Køge

Tre AIF-svømmere klarede sig flot ved Køge Open

I weekenden 23.-25. november deltog tre seje AIF piger, Mathilde Preisler Mathiesen (2004), Laura Thomadsen (2004) og Silja Nøhr Mortensen (2003), ved Køge Open sammen med resten af VAT CPH hold 2. Pigerne var opdelt i årgang 2004 og ældre.

Fredag lagde de alle ud med 100 medley. Mathilde svømmede lige over sin pr, Silja forbedrede sig med næsten seks sekunder og tre til Laura, de blev henholdsvis 21, 34 og 35 af de 53 startende. Herefter hoppede Silja i til 200 ryg, hvor det blev til endnu en ny pr. med 3,5 sekund og en samlet 21. plads af de 31 startende. Fredag aften sluttede af med 200 fri, hvor Laura satte ny pr. med næsten otte sekunder, så den nu hedder 2.29,32. Mathilde måtte nøjes med 0,5 sekund i tiden 2.24,13. De blev hhv. 26 og 23 af 40 startende.

Tilbage i bassinet

Lørdag var de tilbage i bassinet. Laura var først i til 50 fly, hvor det blev til en forbedring af sin pr. med 2,5 sekund og 33. plads ud af 47. Mathilde og Silja tog en tur på 50 bryst, de forbedrede sig begge med ca. 1,5 sekund og blev hhv. 11 og 25 af de 37 startende. Silja skulle ud i ryg igen, denne gang 100 meter hvor det igen blev til en ny pr. med to sekunder og en samlet 28 plads af 45. Mathilde skar et sekund af sin tid i 100 fri, mens Laura tog tre sekunder. De blev hhv. 29 og 47 af 66 svømmere. Alle tre svømmere var at finde på aftenens holdkapper i 4X50 medley. Mathilde svømmede bryst på holdkap 1, hvor Silja tog sig af fri. De blev samlet nr. otte. Laura var første svømmer i holdkap 2 og fik derfor en officiel tid som var en forbedring på to sekunder. Hendes hold sluttede som nr. 21 af de 29 hold.

På sidste dagen lagde Silja og Mathilde ud med 50 ryg og de blev hhv. 22 og 27. Silja sidste individuelle løb blev 50 fri, hvor hun sluttede af på ca. hendes pr. Mens Laura forbedrede sig med 0,5 sekund. Sidste individuelle løb for Laura og Mathilde blev 100 bryst. Laura skar næste to sekunder af sin pr. De blev hhv. 28 og 13 af 38. Søndagen blev rundet af med sprint holdkappen 4X50 fri. Silja var på holdkap 1 som anden svømmer, mens Mathilde var første svømmer på holdkap 2. Her brød hun for første gang den magiske grænse på 30 sekund og svømmede den i tiden 29,95.

brie

Publiceret 02 December 2018 06:00

SENESTE TV