Mathilde og Caroline Preisler Mathiesen. Arkivfoto

Mathilde og Caroline Preisler Mathiesen. Arkivfoto

Svømmesøstre klar til DM og Danish Open

De to AIF-søskende Mathilde og Caroline Preisler Mathiesen deltog i weekenden i østdanske junior/senior mesterskaber på langbane.

I weekenden d. 8.-10. marts blev der afholdt østdanske junior/senior mesterskaber på langbane. De to AIF-søskende Mathilde og Caroline Preisler Mathiesen havde kvalificeret sig i henholdsvis junior og senior årgangene. Mathilde havde kvalificeret sig i 50, 100 og 200 bryst, mens Caroline havde gjort det i ryg løbene.

Fredag var det de korte distancer. Mathilde var først i bassinet og skar 1,37 sekund af hendes personlige rekord og endte som nr. 27 af 34 juniorer. Caroline svømmede sig til en samlet placering som nr. 23 af de 49 startende junior/senior svømmere der deltog.

Lørdag havde de doblet op, så distancen nu var 100 meter. Denne gang var det Caroline der var først i. Caroline svømmede i tiden 1.10,36 hvilket var første gang i et år hun var så langt nede. Tiden rakte til en samlet 20. plads af de 48 deltagere. Mathilde svømmede herefter 100 bryst, hvor det blev til en ny pr. med 1,7 sekunder og en samlet 31 af 43 juniorer.

Søndagen skulle de lange løb på 200 meter svømmes. Caroline lagde ud med at svømme sig i aftenens B-finalen (kampen om 9.-16. pladsen). Mathilde skar igen af sin pr. denne gang 2,39 sekund, og er nu klubrekord indehaver med tiden 3.04,07. I aftenens B-finale skar Caroline fire sekunder af sin formiddagstid og endte på en samlet 14. plads. Stævnet sluttede af med at Caroline var første svømmer på VAT Copenhagens holdkap i 4X100 medley. De endte på en samlet 8. plads af de 19 startende hold.

Næste opgave for de to søstre bliver DM for juniorer til Mathilde og Danish Open til Caroline, begge stævner afholdes samtidig i starten af april i Bellahøj Svømmestadion.

Publiceret 12 March 2019 07:30