Holdet fra Vallensbæk Svømmeklub. Privatfoto

Holdet fra Vallensbæk Svømmeklub. Privatfoto

God sæsonafslutning for Vallensbæk svømmere

Der var masser af metal med hjem fra Gentofte Sommer Stævne 2019

svømning Årets sidste stævne for talent holdet i Vallensbæk Svømmeklub var Gentofte Sommerstævne som blev afholdt i sidste weekend.

Her skulle talent-svømmerne kæmpe mod deres egne årgange, men der var flere ældre svømmere med, som kom til at give god konkurrence til Vallensbæk svømmerne.

”Stævnet foregik på langbane og igen formåede vores svømmere at yde virkelig flotte præstationer”, fortæller Ann Støhrmann, Vallensbæk Svømmeklub.

”Sean var igen dominerende i sine løb og vandt alle sine løb i denne weekend. Det samme formåede Sarah at gøre. Udover de flotte medaljer formåede Sarah om søndagen at svømme 500 fina point hjem i 3 forskellige discipliner, hvilket ikke blot gav Sarah hendes sølv delfin nål men opnåede den med sløjfe også.

Anders, Valdemar & Oscar formåede ligeledes at vinde individuelle guldmedaljer. I holdkappen for drenge havde vi også Frederik med, som fik guld om søndagen og bronze om lørdagen”.

Det blev i alt til 26 guld, 6 sølv og 9 bronze

”En virkelig god afslutning på sæsonen”, konkluderer Ann Støhrmann.

Nu venter der en god sommerferie, inden sæsonen starter igen i midten af august.

Publiceret 10 July 2019 06:00