Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tak til Albertslund koret

Gunnar Nolsøe Kratager 14 Onsdag 7. december var der julekoncert i Opstandelseskirken.

Kirken var stuvende fuld og alle glædede sig til at se og høre den traditionsrige julekoncert med Albertslundkoret.

Jeg havde orienteret min hustru om, at én skulle komme i god tid, for ellers ville det knibe med at finde plads. Vi nåede dog at komme frem i tide og finde en god plads. Koret har en “vennesæl” godmodig “toastmester”, der introducerede koret, der derefter “marcherede” ind i kirkesalen. Det var en herlig oplevelse at se alle disse fine mennesker i fineste tøj – herrerne i smoking og damerne i flotte lange kjoler – jo stemningen var på plads med det samme.

Ikke alle værdsætter påklædning som noget særligt, jeg finder dog, at pæn påklædning hører sig til, når et kor skal vurderes udfra alle indfaldsvinkler.

Koret har været umådeligt “heldigt” med deres dirigent. En atletisk og vidunderlig charmerende kvinde af polsk afstamning, der var en slags midtpunkt for korets præstationer. Dirigenten – Marta Mathea Radwan - formåede, foruden at få alle sangere til at smile og se glade ud under hele koncerten, at få alle tilhørerne med. Under “Jingle Bells” blev alle inddraget og bølgen gik. Jeg har aldrig set noget lignende. Som kronen på værket, havde dirigenten indøvet en polsk sang med korets kvindestemmer.

Inden sangen pointerede hun, at der var polske tilhørere i salen, så udtalen var vigtig.

Korets “pianist” – Peter Lindgren Hansen – havde komponeret et julepotpourri, som koret fremførte med stor glæde for især alle juleentusioster blandt tilhørerne – bravo også for det.

"Dejlig er jorden" var afslutningssangen, hvor først koret startede og siden “hele meningheden” sang med – ikke et øje var tørt.

Kære kor, denne beskrivelse er kun en del af oplevelsen. Dem der vil have det hele med, skal gøre sig den ulejlighed og høre koret, hvor det optræder.

Endnu en gang tak for en dejlig oplevelse.

Publiceret: 07. December 2011 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt