For at hjælpe de albertslundere, som er ramt af kontanthjælpsreformen er der i Opstandelseskirken stiftet en lokal afdeling af Næstehjælperne. De får nu del i partisøttekroner fra tre politiske partier. Arkivfoto: Mostphotos
For at hjælpe de albertslundere, som er ramt af kontanthjælpsreformen er der i Opstandelseskirken stiftet en lokal afdeling af Næstehjælperne. De får nu del i partisøttekroner fra tre politiske partier. Arkivfoto: Mostphotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tre partier giver en bid af deres partistøtte til Næstehjælperne

Enhedslisten SF og Radikale har besluttet, at de vil give 20 procent af deres partistøtte til organisationen Næstehjælperne

Næstehjælperne i Albertslund

Næstehjælperne Albertslund er etableret via Opstandelseskirken. Deres formål er:

  • Albertslund er et by, hvor man hjælper hinanden.
  • Fællesskabet er en styrke i hverdagen!
  • Har du brug for mad, tøj, legetøj og praktisk hjælp?
  • Alle, der har brug for hjælp, er velkomne. Penge kan man ikke bede om!
  • Har du lyst til at tilbyde din hjælp?
  • Del ud af dit overskud, fortæl om gode arrangementer og giv tips og ideer til at leve for få penge.

Næstehjælperne i Albertslund får del i partistøtten fra tre partier i kommunalbestyrelsen: Enhedslisten, SF og De radikale. De tre partier har aftalt, at 20 procent af partistøttepengene skal gå til hjælpeorganisationen – det svarer til godt 5000 kr.

På kommunalbestyrelsens februarmøde forklarede Helge Bo Jensen (Enh.) om baggrunden for beslutningen:

”Kontanthjælpsreformen rammer mellem 400 og 500 voksne og endnu flere børn i Albertslund. Cirka 1000 mennesker ud af byens 28.000 mennesker rammes hårdt og direkte af reformen. Fra forvaltningen har vi fået oplyst, at man får mange henvendelser fra mennesker, som allerede efter en uge kun har omkring 1000 kr. til rådighed til resten af måneden. Mange har meget svært ved at få pengene til at slå til. Derfor foreslår vi, at alle i kommunalbestyrelsen gør som vi: Donerer 20 procent af partistøttemidlerne til det konkrete initiativ: Næstehjælperne. De gør en stor indsats for at hjælpe mennesker med problemer, der skyldes kontanthjælpsloftet”.

Vælte regeringen

Steen Christiansen (Soc.) sagde, at Socialdemokratiet hellere ville bruge partistøttepengene på at få væltet regeringen og deremed skabe forudsætninger for at komme af med kontanthjælpsloftet.

”Jamen jeg synes, vi har penge til begge dele”, sagde Leif Pedersen (SF). ”Derfor giver vi 20 procent til Næstehjælperne og bruger resten i arbejdet på at vælte regeringen”.

Dennis Schmock (Rad) sagde, at de støtter initiativet. ”Men Socialdemokratiets Mette Frederiksen vil jo ikke love, at hun vil afskaffe kontanhjælpsloftet!”, sagde han til Steen Christiansen, der svarede: ”Men vi har en ambition om at bryde gennem kontanthjælpsloftet…”

Allan Høyer (DF) syntes det var en fin tanke. Men Dansk Folkeparti foretrækker at bruge partistøtten på partikamp. ”Men alle er jo velkomne til selv at give noget til Næstehjælperne. Jeg synes det er et fint projekt, som jeg selv har støttet bl.a. ved at donere tøj”, sagde han.

Vælte borgmesteren

Brian Palmund (V): ”Er I ikke lidt fedtede?”, sagde han til SF, R og O. ”Hvorfor ikke give mere end 20 procent? De penge I giver rækker da ikke noget. Hos venstre bruger vi pengene på at vælte borgmesteren – det er tid til forandring. Hvad jeg bruger mine private penge på, ja det er privat”.

”Ja, så kan det jo være, vi får brug for Næstehjælperne…”, indskød borgmester Steen Christiansen.

Susanne Storm Lind (Soc.) syntes godt om Næstehjælperne og har selv støttet privat. ”Man kan jo støtte på mange måder”, mente hun.

Lars Gravgaard Hansen (Kons) kunne ikke støtte idéen.

Hele debatten om brug af partistøttemidler kom op, fordi der på dagsordenen var et punkt om fordelingen af partisøttemidlerne for 2015. Den sag blev tiltrådt i enighed.

Se her, hvad partierne fik i partistøtte i 2015 og scroll lidt ned for at se hvad de fik i 2016.

Publiceret: 17. Februar 2017 10:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt