Der går bryllup i den i den tredje og sidste “Fifty Shades of Grey”
Der går bryllup i den i den tredje og sidste “Fifty Shades of Grey”
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ugens film: Finale i Fifty Shades, flyvende tæppe og Taliban-krig

Der går for alvor romantik i den i den tredje og sidste ombæring af erotisk film-serie

Tiden er kommet, hvor den unge, jordbundne Anastasia Steele skal giftes med sin mystiske mangemillionær-kæreste, Christian Grey.

Hvedebrødsdagene præsenterer for alvor den nye Mrs. Grey for et liv i luksus uden sammenligning, men ferien ender brat, da en trussel fra fortiden begynder at hjemsøge det nyforelskede par.

Sådan lyder handlinge i “Fifty Shades - Fri”, der er tredje og sidste ombæring af den populære, erotiske film-serie.

Filmen kan ses fra torsdag, med en eksklusiv forpremiere onsdag, i Albertslundbiograferne.

Fra torsdag kan også ses to andre filmpremierer, “Hodja fra Pjort” og “12 Strong”.

“Hodja fra Pjort” er en ny, animeret version af den populære børnebog af samme navn skrevet af Ole Lund Kirkegaard. Den skal altså ikke forveksles med spillefilmen fra 1985.

Mens den nok mest er for børn og familie, kan det samme bestemt ikke siges om dramaet “12 Strong”.

Den foregår kort tid efter terrorangrebet på World Trade Center, den 11. september 2001, hvor en gruppe elitesoldater tager til Afghanistan for at bekæmpe Taliban.

Tusindvis af kilometer hjemmefra og i undertal, 5.000 til 1, måtte soldaterne ride på hesteryg i kamp mod tanks.

Filmen er instrueret af danske Nicolai Fuglsig, med Chris Hemsworth i hovedrollen.

due

“Hodja fra Pjort” er en ny animeret udgave af børne-klassikeren.
“Hodja fra Pjort” er en ny animeret udgave af børne-klassikeren.
“12 Strong” foregår i Afghanistan lige efter 11. september 2001.
“12 Strong” foregår i Afghanistan lige efter 11. september 2001.
Publiceret: 05. Februar 2018 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten