Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ultraløb i Albertslund

På lørdag den 30.oktober arrangerer ALOT igen CPH 6 Hour Run rundt om Tueholm sø i Albertslund.

For femte gang lægger løbe- og triathlonklubben ALOT i samarbejde med Kaiser Sport navn til et ultraløb, nemlig CPH 6 hour run rundt om Tueholm Sø. Ultraløb er en fælles betegnelse for almindelige løb, der er længere end en maraton på 42,195 km. Alle der løber mere end det, kan kalde sig for ultraløber.

Efterhånden er det blevet mere og mere almindeligt at løbe maraton, og der er derfor flere motionsløbere der søger udfordringer i at løbe endnu længere Det kan meget tydeligt ses på forhåndstilmeldingen ti l2010 udgaven af CPH 6, hvor mere end 100 deltagere allerede har tilmeldt sig på nettet, og ALOT forventer at komme meget tæt på deltagermaksimumet på 150 løbere når de sidste har tilmeldt sig på selve dagen. Langt de fleste deltagere er motionister der er vant til at løbe, og som gerne vil udfordre sig selv på en lang distance under trygge og gode forhold.

Ruten til CHP 6 hours run går rundt om Tueholm sø, og er en 2,221 km lang opmålt rundstrækning. Deltagerne kommer forbi depotet, hvor de kan få væske, energi, frugt, cola, slik eller kakao, hver gang de passerer startområdet ved Rendsagervej 5, så de har nok energi i kroppen til at fuldføre. Man kan både vælge at løbe den klassiske maraton distance, eller løbe alle 6 timer. Alle deltagere der gennemfører en maraton får en "Finisher" medalje og diplom, og alle der løber samtlige 6 timer, får medalje og diplom til minde om en formidabel præstation, uanset hvor langt man når på de 6 timer, bare det er mere end maraton distancen.

CPH 6 Hour Run tiltrækker ikke kun motionisterne, også nogen af de bedste ultraløbere i Danmark stiller op. I 2009 blev der sat dansk rekord ved CPH 6 Hour Run, da Kenneth Munk nåede at løbe 82,420 km. Rekorden holdt indtil Kenneth Munk slog sin egen rekord med en mellemtid ved ALOT's 100 km stævne i april 2010.Her løb han 86,740 km på 6 timer løb, og fortsatte siden med at slå den danske rekord på 100 km. Det er altså en meget hurtig rute som løberne skal ud på, hvor det som deltager, er muligt at følge med både de hurtige løbere, og alle de andre seje mænd og kvinder på ruten.

6 timersløb er ikke en gammel disciplin indenfor løb. Det første fandt sted i Washington i USA i 1983 på en 400 meters bane, og i Europa blev det første 6 timersløb afholdt på en 133 meter indendørsbane lidt udenfor Moskva i 1991. I Danmark har der været afholdt 6 timersløb siden 2004, og CPH 6 Hour Run i Albertslund har på få år etableret sig et af de største i landet. Årets udgave har således deltagere fra både Sverige, Norge og Danmark.

ALOT er efterhånden en af de mest erfarne klubber i landet til at arrangere ultraløb, hvilket er blevet belønnet med værtsskabet for DM på 100 km i 2011, der vil blive afholdt på en rute der delvis er den samme som der skal løbes på ved CPH 6 Hour Run. ALOT afholdt også DM i 2009, hvor en af initiativtagerne til CPH 6 Hour Run, landsholdløberen Charley Prødel vandt titlen på hjemmebane. Charley Prødel er sammen med Karsten Lund Andreasen drivkræfterne bag ultraløb i ALOT.

Der pustes ud efter et velgennemført 6 timers løb i 2009 udgaven.
Der pustes ud efter et velgennemført 6 timers løb i 2009 udgaven.
Publiceret: 26. Oktober 2010 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere