Flemming Enevold, Johannes Nymark og Bjarne Enevold. Pressefoto:Isak Hoffmeyer/Bellevue
Flemming Enevold, Johannes Nymark og Bjarne Enevold. Pressefoto:Isak Hoffmeyer/Bellevue
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Under huden på Frank Sinatra

"Under My Skin" fortæller historien om Frank Sinatra. Samtidig kan vi opleve de allerstørste Sinatra-hits live

Flemming Enevold synger nogle af Frank Sinatras allerstørste hits og spiller rollen som Sinatra, hvor verdensstjernen står i sit livs største krise.

Forestillingen "Under My Skin" kan ses i MusikTeatret 23. februar kl. 19,30.

Stykket er skrevet af Flemming Enevold, som de seneste fem år har sunget Sinatras sange og er blevet så fascineret af ham som person og entertainer, at han har skrevet et musikalsk teaterstykke om Sinatra.

"Under my skin" handler om Sinatras brændende ønske om at være en bedre far – en rolle, han selv erkender at have forsømt totalt. Året er 1968. Sinatra har på det tidspunkt en fantastisk succes, har stået på scener verden over i mere end 25 år og er på overfladen berømt, feteret og rig. Indadtil er virkeligheden en anden. Sinatra er egocentrisk, kompleks og temperamentsfuld. En sexafhængig alkoholiker, hvis familiefølelser mest knytter sig til mafiaen. Han har svigtet sine nærmeste. Allermest sønnen Frank Jr.

I "Under my skin" møder vi Sinatra i pladestudiet. Han har inviteret sin søn Frank Sinatra Jr. ind i et pladeprojekt, han netop er gået i gang med. Det er Sinatras plan at lave en afskeds- og duetplade, hvor han skal stå i anden række, mens sønnen skal frem i første. Det går ikke helt som planlagt …

Flemming Enevold er Sinatra, Maria Askehave spiller rollen som hans kone Ava Gardner, i rollen som Sinatras søn er det Johannes Nymark, og Bjarne Henriksen indtager rollen som Sinatras producer Smiley. I en fin forening går musik og dramatik bag facaden på verdensstjernen Sinatra og hensætter publikum til 1960’ernes USA.

Et seksmandsorkester er backing for Flemming Enevold, når han giver numre som: For Once In My Life, Just One Of Those Things, One For My Baby, Fly Me To The Moon, My Way og selvfølgelig I've Got You Under My Skin.

Publiceret: 17. Februar 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt