Undersøgelsen viser blandt andet, at de hjemmeboende borgere er lidt mere tilfredse med maden end plejecenterbeboerne.
Undersøgelsen viser blandt andet, at de hjemmeboende borgere er lidt mere tilfredse med maden end plejecenterbeboerne.
Modelfoto: Mostphotos.com
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Undersøgelse: Langt de fleste er glade for maden fra kommunalt køkken

Langt de fleste er glade for den mad, de får fra det fælleskommunale køkken MAD til hver DAG

Hvert andet år gennemfører køkkenet MAD til hver DAG en stor tilfredshedsundersøgelse blandt de borgere, som modtager mad fra køkkenet. Og den seneste undersøgelser viser, at langt de fleste er glade for maden.

85 procent af de hjemmeboende svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med hovedretterne. For desserter er tallet 92 procent.

Blandt plejecenterbeboere er 83 procent tilfredse eller meget tilfredse med hovedretterne og 88 procent med desserterne. I år viser undersøgelsen altså, at hjemmeboende borgere er lidt mere tilfredse end plejecenterbeboere. For to år siden var det plejecenterbeboerne, der var mest tilfredse.

Tilfredsheden stiger

Hvis man sammenligner den nye tilfredshedsundersøgelse med undersøgelsen fra 2015, er tilfredsheden øget på mange parametre. For eksempel er tilfredsheden med pålægsanretninger på plejecentrene steget fra 76 procent i 2015 til 83 procent i 2017, og tilfredsheden med variationen af hovedretterne er blandt hjemmeboende steget fra 63 procent i 2015 til 82 procent i 2017. Resultaterne hænger fint sammen med de indsatsområder, der er arbejdet med siden 2015, hvor det netop var variationen af menuen og pålægsanretninger/madpakker, der skulle arbejdes på at forbedre, fortæller lederen af køkkenet Helle Thyge i en pressemeddelelse.

”Vi er rigtig glade for den her undersøgelse, for den viser, at rigtig mange godt kan lide den mad, vi laver, og som vi gør os umage med at lave. Den viser os samtidig også, hvor der kan være behov for, at vi gør noget andet eller noget ekstra, og det er et rigtig godt arbejdsredskab for os,” siger Helle Thyge.

Et af spørgsmålene i undersøgelsen skulle afklare, om de hjemmeboende var interesserede i at bestille maden via internettet i stedet for at sætte krydser på bestillingssedler, som de får udleveret i den nuværende ordning. Her svarer 78 procent, at de ikke ønsker at bestille maden via internettet, hovedsageligt fordi de ikke har en computer, eller fordi de ikke kan betjene den på egen hånd. Kun 11 procent er klar til at anvende it-bestilling.

Mad til hver dag

@Fakta Bullit2:MAD til hver DAG er et såkaldt §60-selskab, der er sammensat af fem kommuner: Albertslund, Allerød, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød

MAD til hver DAG leverer mad til i alt 26 plejecentre og cirka 500 visiterede hjemmeboende borgere

Køkkenet producerer dagligt cirka 2.500 måltider, dvs. det bliver til knap 1 mio. måltider om året

Køkkenet beskæftiger cirka 45 medarbejdere, herunder også køkkenets egne chauffører, der bringer maden ud i kølebiler

Publiceret: 10. Juli 2017 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!