Fra plakaten til Ungecentrets
Fra plakaten til Ungecentrets "forsical".
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Unge opfører ’fortællinger fra Lunden’

Ungecentret går nye veje med en “forsical”

Endnu engang byder Albertslund Ungecenter på en stor forestilling. Holdet plejer at være en kombination af musik og teater og derfor kaldet ”musical”, men i år ser det noget anderledes ud.

Nu hedder holdet i stedet en ”forsical”, forklarer folkene bag:

“Vi har ikke meget musik med, men til gengæld har vi over efteråret haft samarbejde med fortælleinstitutionen Besttellers fra København”, siger Lone Sørensen.

Eleverne har fået rig mulighed for at bruge deres kreativitet. De har sammen med de voksne skabt deres egen fortællinger med meget forskellige indhold, der handler om noget der kunne ske i Albertslund.

De har også hver især fået lov at vælge frit mellem alle skolens rum, og ind i dette fortællerunivers inviterer de så publikum.

Publikum bliver derfor i år udsat for en vandreforestilling inde på skolens område. Ideen er at publikum deles op og sendes afsted i grupper fra det ene rum til det andet.

Hver fortælling, seks i alt, varer mellem 6 og 10 minutter. I det store dagklasselokale er det muligt at købe kaffe og kage.

Man kan bestille billetter i Ungecentret på telefon 43642215.

Ungecentret gør i øvrigt opmærksom på, at der bliver indgang ved Vognporten 2. Man skal gå ind ad havelågen på den anden side af gaden.

Forestillingen vises mandag den 27. marts og tirsdag den 28. marts, begge dage både klokken 19 og 20.

due

Publiceret: 17. Marts 2017 05:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere