Køkkenassistent Marianne Frimodt serverer maden i den gamle Albo Café. Foto: brie
Køkkenassistent Marianne Frimodt serverer maden i den gamle Albo Café. Foto: brie
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vil forlænge madordning til ældre: Vi spiser kl. 12

Madordningen i “Det åbne aktivitetstilbud” på Albo har plads til flere ældre

”Skal du have ærter?”…”Nej tak, men kan jeg ikke få en ekstra kartoffel så?”.

”Gerne ekstra af det hele!”…”Jeg har selv taget en tallerken”.

Der er stor glæde at spore hos de ældre, som onsdag er i “Det åbne aktivitetstilbud” på Albo har tilmeldt sig madordningen. Ældrerådet har i samarbejde med Albertslund Kommune fået gang i en ordning, som er forbeholdt ældre borgere i eget hjem. Mennesker, som gerne vil have sig et måltid varm mad, men ikke har mulighed for eller lyst til at lave det selv. For 45 kr. pr. måltid kan man på forhånd bestille og købe varm mad. Der spises i Caféen på Albo. Her var der tidligere mulighed for at få mad. det var dengang Albo fungerede som plejecenter og havde eget køkken.

Sådan er det ikke længere. Køkkenet er lukket. Men behovet for at kunne komme og spise varm mad og være sammen med andre mennesker er stadig til stede.

Derfor fik Ældrerådet idéen om en madordning.

Maden leveres af firmaet ”Mad til hverdag”, som også leverer til Albertshøj og Humlehusene. Maden varmes af en køkkenassistent, og serveres så kl. 12. Der betales kontant. Man medbringer selv drikkevarer – men “Det åbne aktivitetstilbud” byder dog på gratis isvand.

”Vi har kørt ordningen siden slutningen af april, og den varer til begyndelsen af juli. Men der arbejdes på at få den forlænget. For de ældre borgere skal først finde ud af, at der nu også er kommet den her nye mulighed”, siger Christina Willerslev, fra “Det åbne aktivitetstilbud”.

”Vi kan være 30 personer pr. dag, og mange af dem der spiser her, er mennesker, som i forvejen deltager i aktiviteterne på stedet. Vi vil gerne have fat i flere ældre borgere ude fra”.

Man kan tilmelde sig ordningen ved at ringe på tlf: 23 31 72 11. Det er bedst at ringe mellem kl. 8 og 9,30 om morgenen.

Der serveres traditionel dansk mad, som det har vist sig, at mange ældre efterspørger. Det kan f.eks. være svinekam med skysauce, oksesteg med skysauce, benløse fugle, frikadeller, krydret nakkesteg, gullasch, medister og hakkebøf med bløde løg.

Da AP var på besøg, stod den på laksefrikadeller, som har vist sig at være et hit.

”Maden er så god, at vi faktisk har en solstrålehistorie”, fortæller Christina Willerslev. ”En ældre dame havde tabt en del i vægt. Men hun har taget godt på i den periode, hun har været her og spist maden”.

Christina Willerslev tjekker tilmeldingerne til dagens middag.
Christina Willerslev tjekker tilmeldingerne til dagens middag.

Vi spiser kl. 12!
Vi spiser kl. 12!
Publiceret: 18. Maj 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere