Zandra Witzansky med medalje og diplom. Foto: brie
Zandra Witzansky med medalje og diplom. Foto: brie
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Zandra fra Albertslund på podiet i Skills

De bedste elever i Salling, Bilka og Føtex dyster hvert år i deres håndværk. Zandra Witzansky fra Føtex Albertslund fik en flot 3. plads

”Det har været rigtig godt at prøve, og det har rykket mig rent fagligt. Jeg har lært at tænke ud af boksen”, siger en pavestolt Zandra Witzansky. Hun er elev i delikatesseafdelingen i Føtex Albertslund og har netop opnået en 3. plads i ”Dansk Supermarked Skills”.

De bedste elever i Salling, Bilka og Føtex samles hvert år til en dyst på deres fag. Deltagerne er udvalgt gennem en indledende runde, hvor 94 elever deltog. Herefter var eleverne på træningsweekend på Fyn, hvor de prøvede kræfter med nogle af disciplinerne, de skal konkurrere i. Endelig arbejdede de hjemme i deres afdelinger sammen med deres mestre om at opnå det bedste resultat ved den endelige prøve, der fandt sted forleden.

Zandra har været elev i Føtex Albertslund i halvandet år og været lidt rundt i afdelingerne, inden hun gik i gang med delikatesseafdelingen.

”Jeg bliver udlært som gourmetslagter med speciale i delikatesse”, siger Zandra Witzansky. ”Det er lige mig. Jeg er rigtig glad for at lave mad og for at være kreativ. Desuden giver faget mulighed for virkelig at være detaljeorienteret. At få en god placering i Dansk Supermarkeds Skills, giver mig bedre muligheder for at opnå et godt resultat, når jeg til sin tid skal til den afsluttende svendeprøve i Føtex”.

Til prøven i Skills skulle Zandra op i madlavning, hvor hun skulle tilberede en kødret – hun valgte lam.

Derefter var hun oppe i delikatesse. Hun skulle kreere smørrebrød og valgte f.eks. at lave ”Dyrlægens natmad” på en alternativ måde:

”Det var en ny fortolkning. I stedet for bare at lægge leverpostej, saltkød og sky oven på hinanden, blev det rullet som en roulade og skåret ud i skrå sider på brødet”, fortæller Zandra.

”Idéerne har jeg udviklet sammen med mine kolleger, produktionsleder Jeanne Jeppesen og min mester Rune Byager. I det hele taget har jeg fået rigtig god opbakning fra alle her i varehuset, og de har accepteret, at jeg ind i mellem har haft travlt”.

”Vi er pavestolte på Zandras vegne”, siger slagtermester Rune Byager. ”Det betyder meget for hende, og den gode placering i Skills kan være med til at åbne døre fort Zandra senere. Alle i branchen kender vores Skills, og ved, der kommer kvalitet ud af det. Desuden betyder det meget for Føtex Albertslund, at vi kan være med til at udvikle unge talenter”.

3. præmien i Skills var i øvrigt 10.000 kr – 5.000 kr. skal gå til en fest i afdelingen og resten beholder eleven.

Zandra på podiet til højre. Privatfoto
Zandra på podiet til højre. Privatfoto

Zandras anretning til Skills konkurrencen. Privatfoto
Zandras anretning til Skills konkurrencen. Privatfoto

Publiceret: 10. November 2017 08:58

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt