22-årig sigtet for narkokørsel

Manden nægter sigtelsen

En 22-årig mand er blevet sigtet af politiet for narkokørsel.

Den 22-årige blev stoppet af politiet på Herstedøstervej fredag aften ved 20-tiden. Han blev af betjentene vurderet til at være narkopåvirket, og derfor blev han sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver.

Manden nægtede sigtelsen, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Straffen

Straffen for narkokørsel afhænger af, om der er tale om kørsel med hash i blodet eller kørsel med andre stoffer i blodet. I begge tilfælde er bøden indkomstbestemt og beregnes ud fra årsindtægten.

Kørsel med hash i blodet: Straffen første gang for kørsel med hash i blodet afhænger af THC-koncentrationen, som er inddelt i tre niveauer: Lavt, middel og højt. Her er straffen henholdsvis en halv måneds nettoløn og et klip i kørekortet, en måneds nettoløn og betinget frakendelse af førerretten og en måneds nettoløn og ubetinget frakendelse af førerretten.

Kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet: Straffen første gang for kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet er bøde og giver hel måneds nettoløn samt altid en ubetinget frakendelse af førerretten. Gentagen narkokørsel udløser fængselsstraf uanset om, hvilken form for narko der er tale om. Fængselsstraffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde på en måneds nettoløn og afvikling af samfundstjeneste eller behandling mod narkotikamisbrug. Hvis du tidligere har en afgjort spiritussag og efterfølgende kører narkokørsel, betragtes det som anden gang du kører narkokørsel.

due

Publiceret 30 October 2019 05:00